Ny dansk jordbaseret luftforsvarskapacitet
Hjemmesiden for nyt jordbaseret luftforsvar i Danmark vil løbende blive foldet ud her.
– indledningsvist med et langtrækkende og to kortrækkende, jordbaserede luftforsvarsystemer, som skal bidrage til at garantere Danmarks sikkerhed i fremtiden.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er NATO’s forventning til et jordbaseret luftforsvar?
A: Jordbaseret luftforsvar vil kunne styrke Forsvarets evne til at forsvare strategisk mål samt danske og allieredes enheder. Ydermere udgør en JBL-kapacitet en væsentlig del af moderne forsvar og bidrager til at afskrække en potentiel modstander fra at angribe.
Q: Skal luftforsvaret dække hele Danmark?
A: Det jordbaserede luftforsvar får geografiske aftryk flere steder i Danmark, men det er for tidligt at sige noget nærmere om den konkrete indretning. Der arbejdes på, at den midlertidige løsning er operativ, så hurtigt som det er muligt, hvilket bl.a. indebærer opbygning af organisationen samt uddannelse og træning af personel.
Q: Hvor i Danmark skal systemerne opstilles?
A: Det jordbaserede luftforsvar får geografiske aftryk flere steder i Danmark, men det er for tidligt at sige noget nærmere om den konkrete indretning. Der arbejdes på, at den midlertidige løsning er operativ, så hurtigt som det er muligt, hvilket bl.a. indebærer opbygning af organisationen samt uddannelse og træning af personel.
Q: Hvad er forskellen på kortrækkende (SR) og langtrækkende (LR) luftforsvarssystemer?
A: I forhold til foranstående anskaffelse defineres kortrækkende systemer som dem, der kan opdage, evaluere og engagere (skyde på) mål der befinder sig mellem 5 og 50 km fra enheden. Langtrækkende systemer kan tage sig af mål på afstande over 50 km.
Q: Hvad skal systemerne kunne/anvendes til?
A: Overordnet kan systemerne anvendes til ”Punktforsvar” fx af en bro, en anden militær enhed eller lignende. Herudover vil specielt de langtrækkende systemer være velegnet til ”Områdeluftforsvar” af fx et større befolkningsområde.
Q: Hvorfor skal Danmark have nye Jordbaseret Luftforsvarssystemer?
A: Danmark har siden 2005 ikke haft jordbaseret luftforsvar, men i stedet haft luftforsvar i form af fly og skibe. Krigen i Ukraine har vist, at netop det jordbaserede luftforsvar er afgørende i en konflikt.
Q: Hvor skal personellet komme fra?
A: Personellet vil i første omgang blive hvervet internt i Forsvaret, men der skal også ansættes både teknisk og operativt personel. Nye stillinger vil blive slået op på Forsvarets Jobportal (karriere.forsvaret.dk). Hertil kommer, at en del funktioner vil blive besat med værnepligtigt personel.
Q: Besidder Danmark ikke allerede et luftforsvar i form af fly, droner, eller skibe?
A: Danmark har luftforsvar i form af fly (F-16 og F-35) og skibe med missilbevæbning. Danmark anvender pt. ikke droner til luftforsvar.
Q: Hvordan adskiller et ”jordbaseret” luftforsvar fra andre typer luftforsvar?
A: Som navnet antyder drejer det sig om systemer, der er placeret på jorden.
Q: Hvornår vil de nye systemer kunne tages i brug efter anskaffelsen?
A: For at kunne anvende systemet kræver det, at der er uddannet personel til rådighed, der kan betjene systemet. Det afhænger derfor dels af, hvor hurtigt det nødvendige personel kan ansættes, og hvor hurtigt de kan få den fornødne uddannelse og træning. Forsvaret påregner at ansætte og uddanne personel sideløbende med anskaffelsen, således at systemet kan tages i anvendelse, når det bliver leveret.
Q: Hvorfor er mobiliteten af luftforsvarssystemerne et vigtigt element?
A: Mobilitet har altid været vigtig for et jordbaseret luftforsvarssystem, og krigen i Ukraine har for alvor vist vigtigheden af, at kunne flytte sine enheder hurtigt. Når et luftforsvarssystem har været i ”kamp” (har skudt efter et eller flere af fjendens fly/missiler) vil fjenden gøre alt for at undgå det sker igen, typisk ved at indsætte specialfly eller missiler mod systemet. Ved at flytte systemet øger man systemet overlevelsesevne og dermed øger systemets kampkraft.
Q: Hvad har NATO-integration af betydning for luftforsvarssystemerne?
A: Integration i NATO’s luftforsvarsnetværk (kaldet NATINAMDS) betyder b.la., at man dels kan udveksle radardata mellem alle enheder og derved skabe et mere sammenhængende og koordineret luftforsvar. Herudover betyder det, at man fra centralt hold i NATO kan skabe sig et fuldstændigt billede af, hvilke trusler der er mod NATO’s territorium og styrker.