Materiel
It og cyberområdet
For at opretholde kystradarkapaciteten til farvandsovervågning i Danmark anskaffes 32 radarer som erstatning for de eksisterende. Udskiftningen sker løbende og forventes fuldt gennemført i 2025 og 2026. Leverandøren er det danske firma Terma.
Radarer etableres som udgangspunkt på eksisterende radartårne i Danmark – på billedet ses et tårn på Bornholm. Foto: Terma
Kystradarkapaciteten har til formål at styrke håndhævelsen af dansk suverænitet, skabe forbedret overvågning af og øget sikkerhed i de danske, herunder angående sejladssikkerhed og trusler mod kritisk infrastruktur, samt at beskytte havmiljøet.
Kystradarkapaciteten understøtter desuden Vessel Traffic Service (VTS), som har til formål at understøtte trafikafviklingen af skibe, som passerer gennem Storebælt, Øresund og Femern Bælt, mhp. at undgå kollisioner mv.
”Jeg er glad for, at vi hen over de næste par år udskifter vores eksisterende kystradarer med moderne og mere kapable sensorer i Danmark. Om end det kan synes som et lille skridt, så er afgørende for dansk sikkerhed, at vi har styr på hvad der foregår i vores farvande. De nye kystradarer vil aktivt medvirke til at styrke håndhævelsen af suverænitet, skabe forbedret overvågning samt øge sikkerheden i danske farvande. Dette gælder for såvel trusler imod vores kritiske infrastruktur som sejladssikkerhed. Også dette tiltag vil styrke vores kampkraft”, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Sammen med radarudskiftningen opdateres tillige funktionaliteten til at samle alle radardata, med anvendelse af Artificial Intelligence, til brug for løbende forbedring og opgradering af situationsbilledet for farvandsovervågningen. Anskaffelsen omfatter følgende:
Radarudskiftningen i Danmark gennemføres som en løbende erstatning af de eksisterende kystradarer, hvormed den nuværende operative kapacitet opretholdes under implementeringsperioden med, så vidt muligt, uændret effekt.
Radarer etableres som udgangspunkt på eksisterende radartårne i Danmark. Det forventes, at radarerne til radarudskiftning leveres i perioden 2025-2026. Den samlede nyanskaffede farvandsovervågningskapacitet til Danmark forventes at være fuldt operativ inden udgangen af 2026.
”Udskiftningen af radarer til farvangsovervågningsopgaven med nye radarer sikrer en bedre og optimeret opgaveløsning. Samtidig integreres radarerne i et samlet system, og understøttes af Artificial Intelligence (AI), så der kan leveres relevante og databehandlede informationer til støtte for farvandsovervågningsopgaven. Anskaffelsen af nye radarer, og integrationen af data i et samlet system, er derved et væsentligt teknologisk skridt fremad, ligesom det sikrer at data kan anvendes i Multi Domæne Operationer. Vi er således meget tilfredse med anskaffelsen,” udtaler oberst Klaus Qvist, chef for FMI’s Luftdivision.
Det danske firma Terma er leverandør på de nye radarer og den underliggende databehandling. Kontrakten blev underskrevet fredag hos FMI i Ballerup. Foto: FMI KOM
Anskaffelsen af de 32 radarer til Danmark er omfattet af Aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033, herunder genopretningen af Forsvarets fundament. Anskaffelsen gennemføres med midler fra Forsvarets materielbudget og fra Accelerationsfonden, hvor Accelerationsfonden har muliggjort en hurtig fremdrift i anskaffelsen. Anskaffelsen omfatter også to kystradarer til opsætning i Grønland, som er omfattet af Aftalen om Arktis-kapacitetspakke af 11. februar 2021 og Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten af 27. januar 2025.