Materiel
It og cyberområdet
Værnsfælles Videnscenter i FMI har etableret en Research Task Group i NATO, der skal undersøge detektion af små droner med elektro-optiske og termiske sensorer i komplekse miljøer.
FMI Værnsfælles Videnscenter anvender kameravogn, der indeholder elektro-optiske sensorer, der "ser" i synlige og usynlige bølgelængder for det menneskelige øje. Foto: FMI VV
Af Jan Schelbech, FMI KOM
Danske specialister formår at sætte tydelige aftryk i NATO, når det handler om ny viden på den moderne kampplads. Et nyt internationalt dronebekæmpelsesprojekt i NATO er netop sat i gang på initiativ fra Værnsfælles Videnscenter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Projektet, der officielt hedder SET-348 (Alle grupper og paneler under Sensors and Electronics Technology har unikke ID numre), hører under NATO Science and Technology Organization (NATO STO), og skal i de kommende tre år udvikle nye metoder til at opdage og analysere små droner ved hjælp af elektro-optiske og termiske sensorer – også kaldet EO/IR-teknologi. Kodeordet for projektet er anvendelse af passive sensorer og teknologier, hvor den observerende part ikke bliver genkendt.
Projektets kommissorium er forfattet af civilingeniør Jens fra FMI – en nøglefigur i arbejdet med elektro-optiske sensorer og dronebekæmpelse i FMI (navn er ændret af sikkerhedshensyn).
Ukraine og dronekrigens nye vilkår
Ifølge Jens har krigen i Ukraine fungeret som en øjenåbner.
"Vi begyndte allerede at tale om det her i 2018, men dengang blev vi mødt med hovedrysten. I dag er det tydeligt for alle, at små droner er en reel trussel, og at vi fortsat mangler effektive metoder til at detektere dem – især i vanskelige miljøer som byer og skovområder," forklarer han.
Droner spiller en stadig vigtigere rolle i moderne krigsførelse, og især FPV-droner (First Person View-droner) har fået stor betydning. FPV-droner giver piloten mulighed for at se direkte, hvad fartøjet ser, via et kamera monteret på dronen og sendt i realtid til FPV-briller – også kaldet goggles.
Ofte er de bevæbnede med sprængstoffer og fungerer som lavtflyvende, præcise våben, der er vanskelige at opdage og bekæmpe. Ifølge ukrainske myndigheder står droner i dag for op mod 70 procent af alle tab på begge sider af frontlinjen i krigen i Ukraine.
Fra idé til internationalt projekt
Vejen til SET-348 begyndte i kølvandet på en tidligere NATO-gruppe, der også beskæftigede sig med EO/IR-detektion i bymiljøer. Efter det afsluttende møde i arbejdsgruppen i 2023 blev det klart for flere i det internationale panel, at arbejdet burde fortsætte.
”Vi havde mange diskussioner om behovet for at fortsætte forskningen – ikke kun i bymiljøer, men også under mere udfordrende vejrforhold og i åbent terræn. Så jeg satte mig ned og skrev oplægget,” siger Jens.
På trods af, at han formelt ikke skulle stå som formand eller viceformand af gruppen på grund af rigelige daglige arbejdsopgaver i FMI Værnsfælles Videncenter, blev forslaget alligevel indsendt og endeligt godkendt i NATO.
”Jeg sørgede bare for, at vores danske repræsentant rakte hånden op på det rigtige tidspunkt,” fortæller han med et smil på læben.
Det er også FMI Værnsfælles Videnscenter, der er vært for måleøvelser på dansk grund, og det er Jens i FMI, der planlægger og tilrettelægger øvelsesprogrammet.
Øvelser i dansk luftrum
I efteråret 2024 gennemførte SET 348 gruppen en for-test og en site-survey på et dansk militært øvelsesområde.
”Vi testede forskellige opsætninger og lærte en masse. I 2025 gentager vi måleøvelsen med forbedringer, og senere i projektforløbet planlægger vi større tests – blandt andet med tungere og hurtigere droner,” fortæller Jens.
Øvelserne fokuserer blandt andet på, hvordan forskellige sensorer – optiske, akustiske og radar – hver især og i samspil kan identificere droner i komplekse miljøer.
”Multispektorisk sensorfusion er fremtiden. Det er meget sjældent, at én sensor alene kan give hele billedet,” forklarer Jens.
Fra dansk initiativ til NATO-delt viden
Formålet med gruppen er ikke kun at lave tests, men også at indsamle data og dele dem på tværs af NATO-landene. Alt, hvad der bliver målt og registreret, uploades til det fælles NATO arkiv – hvor det anvendes til udvikling af algoritmer og analyseværktøjer.
”Vi står i en situation, hvor det ikke længere handler om, hvorvidt droner er en trussel – men hvordan vi bedst håndterer dem. Og det starter med at kunne se dem. SET 348 er et vigtigt skridt på vejen,” konkluderer Jens.
• NATO Science and Technology Organization (STO) er alliancens
forskningsorganisation inden for teknik og teknologi.
• SET (Sensor and Electronics Technology) er et panel, som hører under NATO STO.
• SET 348-projektet undersøger detektion af mindre droner med EO/IR i komplekse miljøer.
Teknologier:
• EO/IR-kameraer ved forskellige bølgelængder
• Akustiske sensorer
• Aktiv/passiv radar
• Sensorfusion og AI-algoritmer
Deltagere i SET 348-projektet:
Flere NATO-nationer inkl. Danmark, Belgien, Frankrig, Sverige, USA. Flere danske vidensinstitutioner, myndigheder og virksomheder er også repræsenteret i gruppen.