Når NATO-standarder for materiel giver mening i felten

Af Jan Schelbech, FMI KOM

Som sagsbehandler i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er det nemt at slå sig på standarder. De kan måske være en spændetrøje for kreativitet og en begrænsning på at tænke innovativt og nytænkende. I NATO-regi kan det tage flere år fra en ny NATO STANAG (NATO Standardization Agreement) er på tegnebrættet, til at standarden bliver sendt ud til ratificering og implementering i alliancelandene.

Det kan bl.a. være en udfordring i forhold til it-udstyr og kommunikationsudstyr, hvor den teknologiske udvikling går lynende stærkt. Netop derfor bevæger NATO sig på dette område mere i retning af civil standardisering, hvor standardiseringsorganisationer arbejder med et begrænset teknisk område og typisk har et højere tempo i opdateringer af standarder.

Hold standarden!

Alligevel kan vi ikke undvære standarder i nogen sammenhæng. Vores hjem er fyldt med forskellige typer af indkøbte varer, der er CE-mærket. CE-mærkningen beviser, at et produkt er blevet vurderet af producenten til at opfylde EU’s krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.

Og på samme måde er NATO-standarder en garanti for en bestemt kvalitet. I både en militær og civil virkelighed kan det være i forhold til godstykkelse og brudstyrke på aluminiumsplader og nitter til flystel. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan det ender, hvis metaller ikke overholder meget strikse standarder, når de er monteret i et passagerfly i rutedrift.

Derfor spiller NATO STANAGs også en betydelig rolle for alle tekniske sagsbehandlere og projektledere i deres daglige arbejde i FMI. Ikke mindst for Morten Erik Juul Jensen, der er teknisk sagsbehandler på den pansrede mandskabsvogn Piranha 5 fra General Dynamics European Land Systems (GDELS).

Et vigtigt arbejdsredskab

For Morten Erik Juul Jensen er NATO-standarder afgørende i hans arbejde.

“Jeg bruger det egentlig på to forskellige niveauer. Jeg bruger det til, når jeg skal sætte nogle kravspecifikationer eller et udbudsmateriale op. Så er standarder vigtige. Specielt beskyttelsestandarden NATO STANAG 4569, som jeg har erfaring med. Den angiver nogle beskyttelsesniveauer på panser, som er meget veldefinerede,” forklarer han.

Foto: Simon Elbeck FKO KOM. NATO Standarder spiller en afgørende rolle ved operativ indsættelse af enheder fra forskellige NATO lande. Både organisatorisk, taktisk og ikke mindst i forhold til materiel.

Standarderne er også essentielle i kontrollen af, om beskyttelsesniveauerne bliver overholdt.

“Det giver en velbeskrevet testmetodik, som er åben og forståelig, og som man kan lægge frem og læse sammen med dem, man tester sammen med,” siger Morten Erik Juul Jensen.

NATO-standarder er en gevinst

En stor fordel ved NATO-standarder er også muligheden for at trække på erfaringer fra større allierede nationer.

“Så skal vi ikke nødvendigvis til at finde vores egen måde at teste panser på. Hvad enten det er i forhold til beskyttelse mod panserminer, direkte beskydning, eller artilleri,” siger Morten Erik Juul Jensen.

Ved at benytte eksisterende standarder kan FMI i nogle tilfælde undgå at udvikle egne metoder. Det kan spare både tid og ressourcer. NATO-standarder er ikke kun praktiske i forbindelse med udbud og kontrol af tilbud, men også i forhold til kompatibilitet og interoperabilitet.

"Når vi har køretøjer, som vi kontrollerer og kravspecificerer på den her måde, så kan vi sammenligne med andre lande, og vi kan dele testresultater, og vi kan potentielt spare en del test," siger Morten Erik Juul Jensen.

Det kan effektivisere en indkøbsproces af materiel eller reservedele. Det gavner FMI og forsvaret, men også producenter og leverandører, når de skal afgive et tilbud.

Interoperabilitet – afgørende for militært samarbejde

Deling af testresultater og standarder mellem NATO-lande sikrer, at materiel og køretøjer fra forskellige nationer kan arbejde sammen effektivt på kamppladsen. Den ultimative gevinst ved NATO-standarder er interoperabilitet. Altså evnen til at forskellige systemer, enheder eller organisationer kan arbejde sammen og udveksle information problemfrit. Både teknisk og organisatorisk.Simplificeret kan man definere organisatoriske standarder som størrelsen på en given enhed, taktisk indsættelse og en enheds våben og materiel.

Når danske styrker opererer sammen med allierede, er det afgørende, at materiellet er kompatibelt i større eller mindre grad, og vi ”taler” samme sprog. Det viser erfaringen også fra NATOs indsættelse i Afghanistan og særligt på det materielle område i krigen i Ukraine.

“Det giver den fordel, at når man f.eks. kører ud af porten i et missionsområde, så har man køretøjer med, som er sammenlignelige i beskyttelsesniveauerne,” siger Morten Erik Juul Jensen.

Dette sikrer, at alle førere og enheder har en fælles forståelse af beskyttelsesniveauer og trusler, hvilket kan forbedre koordination, sikkerhed og kampkraft for den indsatte styrke.

"Interoperabilitet er jo den store gulerod for NATO. Standarderne arbejder i retning af, at alt fra beskyttelsesniveauer til strømudtag og ammunition er kompatibelt mellem allierede styrker. Dette gør det muligt for nationer at operere sammen uden tekniske barrierer, hvilket styrker alliancens samlede effektivitet og reaktionshastighed i krisesituationer,” fortæller Morten Erik Juul Jensen.