Mikrobølgeteknologi vil ændre slagmarkens spilleregler

Af Agnete Stoffregen, FMI KOM

NATO’s fremmeste eksperter inden for mikrobølgeteknologi var samlet i København d. 16.-17. maj 2024 til et symposium arrangeret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Symposiet blev afholdt i forlængelse af ’Systems Concepts and Integration Panel Business Meeting’ d. 13.-15. maj under NATO’s Science & Technology Organization.

Formålet var at gøre status på potentialet i ikke-dødelige mikrobølgevåben – Radio-Frequency Directed Energy Weapons (RF DEWs) – samt at udveksle viden om mikrobølgeteknogier i forskellige stadier af modenhed.

Også de etiske overvejelser angående proportionalitet i anvendelsen samt de miljømæssige, etiske og sociale aspekter blev viet opmærksomhed i en særskilt session.

Den teknologiske overhånd

Et af de overordnede spørgsmål var, hvordan man i NATO accelererer udviklingen og finder finansiering til at omsætte de videnskabelige landvindinger, der allerede er nået, til kapaciteter.

Ukraine-krigen betyder, at vi som videnskabsmænd har mulighed for at lære hurtigere, lød det fra flere deltagere. Det samme, fristes man til at tilføje, må desværre være tilfældet på den anden side af frontlinjen, og over vandene svævede spørgsmålet om, hvordan Vesten (gen)vinder det teknologiske overtag i mikrobølge-våbenkapløbet.

Historisk tilbageblik

Formand for programkomiteen dr.techn. Ernst Krogager, seniorforsker ved FMI Værnsfælles Videnscenter, indledte symposiet med en gennemgang af aktiviteterne siden 1989 i NATO’s forskningsorganisation vedrørende mikrobølgeteknologi. Han har selv forsket i mikrobølger lige så længe og gennemført forsøg og teknologidemonstrationer vedrørende anordninger, som udnytter EMP (elektromagnetisk puls) til at desarmere bomber og standse biler, skibe og droner.

Potentialet i mikrobølger var allerede kendt af Oppenheimer og kredsen bag Manhattanprojektet, og perspektiverne i mikrobølgevåben skal ses på baggrund af de ekstremt kraftige elektromagnetiske pulser, som kan frembringes ved detonation af kernevåben i stor højde. Udviklingen frem imod en ikke-nuklear modning af teknologien til militær brug har været forholdsvis lang, men i dagens Europa mærkes effekten i allerhøjeste grad.

Eksempelvis var flyruten fra Tartu i Estland til Helsinki i Finland aflyst i ugevis, fordi GPS-signalet i Estland forstyrres af jamming – en mild afart af mikrobølgeteknologi. Denne form for elektronisk krigsførelse er allerede en realitet. Når det gælder RF DEW med langt højere effektniveauer og potentiale til at afbryde eller ødelægge elektroniske systemer, er teknologien stadig under udvikling, men ”the threat is materializing,” som en forsker udtrykte det. Et særlig fortættet øjeblik opstod i konferencesalen, da en tysk forsker reflekterede over, at NATO i en årrække efter den kolde krigs ophør delte viden om og forskning i mikrobølger med russerne. ”Not our finest moment,” som han bemærkede.

Et våben mod discount-trusler

På baggrund af erfaringerne fra de seneste års kampe i bl.a. Ukraine er der opstået et presserende behov for at kunne standse asymmetriske trusler i form af (billige) droner – uden brug af (dyre) missiler, al den stund det i længden vil belaste ethvert forsvarsbudget.

Formålet med videnskabelige fællesskaber som det, der mødtes i København, er at understøtte alliancens operationelle behov. Og udviklingen af mikrobølgevåben, der kan nedkæmpe horder af discountvåben, står formentlig øverst på ønskelisten hos en del landes forsvar.

Måske også af den grund var mikrobølgevåben, der kan udgøre et permanent forsvar mod droner, et tilbagevendende fokus for flere indlægsholdere på symposiet. I øvrigt et område, hvor teknologien allerede er i brug, men skal videreudvikles.

Indlægsholdere fra flere forskellige lande vendte adskillige gange i ugens løb tilbage til behovet for finansiering, illustreret ved kurver, der udstillede særligt EU’s, men også USA’s, beskedent stigende investeringer i innovation – beskedne i sammenligning med den eksponentielt stigende kurve, der demonstrerer Kinas enorme satsning på en fremtid som stormagt.

Biologiske effekter af mikrobølger

Der forskes naturligvis også i de effekter, mikrobølger har på biologisk væv. Mikrobølger rettet mod menneskelig hud vil, administreret i det rette svingningstal, absorberes på ydersiden af huden og omdannes til varme. Vel at mærke uden, at der dannes skader på huden. Effekten af mikrobølgerne er, at forsøgspersonerne hurtigt forflytter sig. Man kan rydde et område effektivt og uden brug af overdreven magt.

Denne specifikke teknologi er udviklet på baggrund af den såkaldte Black Hawk Down-episode, der udspillede sig i 2001 i Somalias hovedstad Mogadishu. En gruppe Army Rangers på specialmission blev skudt ned i en Black Hawk-helikopter, hvorefter de fandt sig selv på gaden omkranset af en tæt pakket folkemængde spækket med bevæbnede fjender. Situationen illustrerede behovet for netop et våben, der kan flytte en folkemængde og separere individer – og samtidig sikre, at der er proportionalitet i magtanvendelsen.

I det mindste i denne forårsuge i København levede den videnskabelige vision om våben, der kan anvendes på en etisk forsvarlig måde, som kræver et minimum af dødsfald, ikke lægger store områder øde, og hvor de teknologisk avancerede sejrer på slagmarken. Én ting er sikkert: Mikrobølgevåben har en stor fremtid foran sig.

Også på det maritime område kan ikke-dødelige mikrobølgevåben finde anvendelse. Her det amerikansk udviklede Active Denial-system.