At lave håndmalede motiver og våbenskjold i guld på silkefaner kræver en helt speciel teknik og en kirurgs rolige hånd

Håndmalede motiver og våbenskjold. Foto: Søren Sahl Jeppesen

Af Søren Sahl Jeppesen, FMI KOM

 

I et lille værksted på Kronprinsessegade i København K bliver der udført et helt specielt håndværk. Et håndværk, der har været tæt på at uddø. For nogle år siden var der nemlig kun én person tilbage i Danmark, der mestrede det. Det var skiltemaleren Niels Ølholm Jensen, og da han gik på pension, var der imidlertid ingen til at overtage det unikke håndværk.


Det omtalte håndværk består i male, ofte i guld, håndmalede motiver og våbenskjold på silkefaner. Heldigvis var der en håndfuld ildsjæle, der ikke ville lade det uddø. Sille Bræmer Enke, som er uddannet papirkonservator, blev den første til at tage udfordringen op, og derfor blev hun lært op af Niels. Sille er i dag tilknyttet Design Flag Aps, der har FMI som en af deres største kunder. Hun har holdt fanen højt, og i dag er der kommet to nye medarbejdere til – begge oplært af Sille.


Håndværket føres videre

Design Flag Aps er en videreførelse af det gamle Nordisk Flag & Fanefabrik ApS, som blev etableret helt tilbage i 1885. I 1996 startede Majbritt Kildebæk Raun, som i dag er indehaver af Design Flag Aps, sin karriere i denne gamle fanefabrik. Som navnet indikerer, lavede de både flag og faner, men efter noget tid købte Majbritt’s daværende chef fanedelen ud, og etablerede Københavns Fanefabrik. Majbritt kørte videre med flagene og startede Design Flag Aps op. Skæbnen ville, at Majbritt, grundet sygdom, måtte træde til og hjælpe sin gamle chef. Her opdager hun, at der er et efterslæb på faner til forsvaret, for den gamle skiltemaler var jo gået på pension.

 

’’Jeg siger til min tidligere chef, at det simpelthen ikke kan passe, at der ikke er andre, der kan lære det,’’ fortæller Majbritt.

 

Igennem fælles netværk finder de frem til Sille – en papirkonservator med sans for detaljer og akkuratesse, og kort efter kommer hun i lære ved skiltemaleren Niels.

 

’’Du kan ikke gå ud og blive uddannet fanemaler. Det er jo noget, man lærer gennem sidemandsoplæring. Så derfor er det et håndværk, der skal gå i arv,’’ siger Majbritt.

 


Fuld koncentration

Det at male en fane er en meget tidskrævende proces, og derfor ikke noget, man kan sidde med i lang tid ad gangen. Derfor er der heller ingen af de ansatte, der arbejder fuldtid.

 

’’Fanemalerne er her cirka 25 timer om ugen alt efter, hvor meget vi har i ordrebogen. Så det passer også fint med, at man kan sidde og lave noget malerarbejde, imens noget andet tørrer. Men man kan ikke sidde og lave det samme mange timer ad gangen, fordi du skal være så koncentreret og sikker på hånden,’’ siger Majbritt.

 

Det er derfor vigtigt, at man ikke bliver træt og ukoncentreret i løbet af dagen. Den mindste fejl eller forkerte bevægelse kan nemlig føre til, at man skal starte helt forfra på en fane.

 

Fanemaler

Jannie i fuld koncentration. Foto: Søren Sahl Jeppesen

Sådan er arbejdsprocessen

Selve håndværket og udførelsen er ganske tidskrævende. Én enkelt fane kan være ’’under kniven’’ i flere uger, og skal der f.eks. males med guldbemaling, er det en endnu længere proces:

 

”Først skal tegningen eller logoet overføres til fanen via gennemsigtigt papir, der med en nål er prikket hele vejen rundt langs de udvendige streger. Fanen spændes herefter ud, og det gennemsigtige papir lægges ovenpå, så mærket får den rigtige placering. Så duppes papiret forsigtigt med talkum, så det trækker ned i de små, prikkede huller og efterlader et fint, hvidt mønster. Papiret fjernes, mønsteret tegnes op og bliver så malet med lim, så det efterfølgende lag ikke siver ud i silken. Limen påføres to gange og kræver virkelig, at man har tungen lige i munden - har man for meget lim på penslen, siver det ud i silken og efterlader mærker.

 

Når limen er tørret, maler man så ovenpå med okkergul oliefarve, som giver en plan grund oven på limen og sørger for, at det efterfølgende guldlag ikke krakelerer. Tørretiden er på omkring en uge, men nu er fanen også endelig klar til at blive bemalet med guld.

 

Først påføres der en guldgrunder, som guldet kan klæbe til inden guldbelægningen. Der skal bruges 24,75 karat guld, som påføres efter guldgrunderen er tørret efter 1,5 time. Det kræver høj koncentration og en meget rolig hånd, da det skal lægges en millimeter inden for stregerne i mønsteret. Nu kan guldet endelig blive banket på plads med en blød pensel, så overlapninger forsvinder. Til sidst males kanter og detaljer op med sort. Nå alt er ordnet, skal fanen stå til tørre i cirka 8 dage.

 

Når fanedugen så er tør, skal den samles med for og syes sammen. Kantsnor synes sirligt på i hånden. Til sidst monteres den samlede fanedug på fanestangen, som i mellemtiden er specialfremstillet nøjagtigt efter Forsvarets tegninger. Stangen drejes i asketræ, bejdses og lakeres, og de forskellige metaldele forgyldes.

 

Det vil sige, at når fanen så er færdig, har der været mange involveret i processen. Heriblandt Syerske, fanemaler, trædrejer, gørtler, gravør og forgylder, for ikke at tale om possementmager som har lavet kvaster og snore.

Et frugtbart samarbejde

Rammeaftalen, som FMI har med Design Flag Aps, kører fire år ad gangen, og den nuværende aftale er lidt over halvvejs. Majbritt og hendes ansatte nyder at holde traditionen med de håndmalede faner ved lige, så de håber på, at samarbejdet fortsætter også længere ud i fremtiden.

 

’’Vi synes jo, at det er sjovt at arbejde med, fordi der er noget kulturarv i det. Og så er det sjovt at være med til at bevare noget historisk og mærke, at historiske malerteknikker bliver værdsat,’’ siger Majbritt.

 

Intet tyder dog på, at fanerne i Forsvaret bliver nedprioriteret i fremtiden. Tvært i mod er der stor opbakning omkring at vedligeholde de historiske faner, der har haft stor betydning i krige og andre nationale sammenhænge gennem tiden. Samtidig har mange soldater og ansatte i Forsvaret et helt specielt forhold til deres faner.