Materiel
It og cyberområdet
To DTU-studerende har netop afleveret et bachelorprojekt omhandlende undervandsovervågning af skibe ved hjælp af sensorer, der måler magnetiske felter. Der har undervejs været et tæt samarbejde med FMI, og resultatet er yderst tilfredsstillende.
Gaslækage ved Nord Stream 2. Foto: Forsvaret
Af Søren Sahl Jeppesen, FMI KOM
Vi husker alle sammen sprængningerne af gasledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen tilbage i efteråret 2022. Mange ting om sprængningerne står stadig hen i det uvisse, hvilket blandt andet skyldes en ikke fuldstændigt dækkende maritim overvågning i området. Men det kan der snart blive lavet om på. To DTU-studerende ved navn Oliver og Niklas har nemlig arbejdet på et bachelorprojekt med fokus på maritim overvågning, som kan være med til at opklare – og måske endda forhindre – lignende maritime hændelser i fremtiden.
Skibe er typisk lavet af jern og består dermed af ferromagnetiske materialer, som har en unik magnetisk struktur. Bachelorprojektets hypotese er derfor, at man ud fra sensorer på havbunden vil kunne identificere hvilke skibe, der sejler i de danske farvande, og hvordan de bevæger sig.
For at afprøve denne hypotese tog de to studerende til Lysekil i Sverige, hvor Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har adgang til en såkaldt undervandssignaturmålebane ejet af det svenske forsvar. Undervandsbanen er et afgrænset område på havbunden, hvor der er monteret sensorer, der kan afmåle oversejlende skibes signaturer. Hermed kan man estimere, hvilket slags fartøj der passerer.
Her kunne de to studerende lave en simulation, hvor de sejlede et ferromagnetisk legeme igennem sensorsystemet. Herved kunne de se, at de estimerede værdier af det skib, som de simulerede, var præcis, som de regnede med. Det var specielt tætheden af sensorernes placering, der var fokus på.
’’Det er ikke banebrydende teknologi, men det er noget, som der ikke har været ret meget fokus på de seneste år,’’ siger Steffen Tecza, som er civilingeniør og teamleder for dykkermateriel i FMI.
Resultaterne fra Sverige er dog lovende og vil i teorien kunne blive omsat til et konkret projekt f.eks. ved at installere sensorer i sejlrender og ved havneindløb.
Steffen Tecza Pedersen kalder samarbejdet med de to studerende for en win-win situation:
"For os er det godt at få nogle nye øjne på og adgang til de studerenes kompetencer og ressourcer. Derudover får de studerende stillet nogle faciliteter til rådighed og oplever, at deres opgave rent faktisk kommer ud i verden," siger han.
Det skal dog nævnes, at projektet stadig er på forskningsstadiet. Skal det føres ud i virkeligheden, vil det kræve et større arbejde med at få installeret sensorer m.m. i forskellige sejlrender og havneindløb. Men umiddelbart kunne det godt blive en realitet, mener Steffen.
I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation som følge af Ruslands invasion af Ukraine vil maritim overvågning af Østersøområdet være noget, som kan blive højt prioriteret fremadrettet.
Det vil kunne højne nationens sikkerhed og give os bedre mulighed for at opklare og forhindre maritime hændelser, vurderer DTU Electro, som de to studerende er tilknyttet.
FMI ønsker Oliver og Niklas tillykke med eksamensresultatet.
Ferromagnetiske materialer er alle de materialer, der reagerer på det, man kender som ’’normal’’ magnetisme – altså en magnet. Det er materialer som f.eks. jern, kobolt og nikkel. Stort set alle skibsskrog indeholder bl.a. jern.