Kommentar angående anskaffelse af patruljeskibe

Kommentaren er på vegne af flotilleadmiral Claus L. Andersen, der er chef for FMI’s Planlægnings- og Koordinationsdivision og i spidsen for patruljeskibsprojektet i FMI.

Ikke i EU-bud

Patruljeskibsprojektet er blevet undtaget for at komme i EU-bud, og det er vigtigt at slå fast, at den afgørende grund til dette er hensynet til væsentlige, nationale sikkerhedsinteresser. Nærmere bestemt har man lagt vægt på vigtigheden af opretholdelse af nationale kompetencer på det maritime område til at kunne designe, integrere og bygge militære skibe, samt at det er væsentligt at reducere afhængigheden af udenlandske forsyningskæder, særligt i tilfælde af krise eller krig. Derudover er det væsentligt, at kompetencerne til eksempelvis vedligehold, reparation og videreudvikling af skibene ligeledes er på nationale hænder under krise eller krig for at give størst sikkerhed til opretholdelse af operativ kapacitet.

Totalleverandør og konkurrenceudsættelse

FMI har tilstræbt at mindske projektrisikoen og indgå i et tæt innovativt partnerskab med industrien ved at have én totalleverandør. Én leverandør med det samlede ansvar mindsker markant kompleksiteten og derved bl.a. risikoen for uklarheder om ansvar over for FMI eksempelvis ved integration af delprojekter fra forskellige leverandører. Integrationen af de mange systemer i et krigsskib, som eksempelvis våbensystemer, med resten af skibsbygningen er meget kompleks, så også her er det en fordel for det samlede projekt med en totalleverandør.

For at opnå bedst mulig pris og kvalitet for FMI, såvel som for at sikre fair og lige konkurrencevilkår for branchen, er det et krav fra FMI, at underleverancerne skal konkurrenceudsættes – dvs. at totalleverandøren forpligtes til at indhente tilbud blandt danske virksomheder, herunder selve bygningen af skibene. FMI vil naturligvis følge denne proces nøje og indarbejde krav om konkurrenceudsættelse i kontrakten med totalleverandøren.

Markedsundersøgelse med dialog

Som ansvarlig for skibsanskaffelser og løbende vedligehold af Søværnets skibe har FMI mange års kendskab til den maritime branche i Danmark, hvilket er anvendt som den ene del af markedsundersøgelsen for at finde en totalleverandør. Den anden del var at gå i tæt dialog med branchen på en ny måde, i overensstemmelse med regeringens strategi for dansk forsvarsindustri.

FMI valgte som tilgang til dialogen at invitere bredest muligt ud til forsvarsindustriens og den maritime branches organisationer: CenSec, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Naval Team Denmark og Danske Maritime.
Der har i den seneste tid været rejst kritik af, at der er personoverlap blandt de maritime brancheorganisationer, og til dette må FMI bemærke, at FMI ikke har indflydelse på, hvordan branchen organiserer sig. Tilsvarende har FMI ikke indflydelse på, at der i Danmark kun er én reel leverandør af integration af våben- og sensorsystemer, og at det er Terma. Terma har i den aktuelle sag valgt at indgå i et konsortium, nærmere bestemt Danske Patruljeskibe K/S. Dette har FMI ligeledes ikke haft indflydelse på.

Konsortiemodel og direkte tildeling

Intentionen om at anskaffe krigsskibe, der også kan løse havmiljøopgaver, blev annonceret i forsvarsforliget 2018-2023. FMI har ikke kendskab til, hvornår Odense Maritime Technology (OMT), Terma og PensionDanmark besluttede at danne et konsortium under navnet Danske Patruljeskibe K/S. Som eneste danske udbyder af våben- og systemintegration i Danmark vil Terma være selvskrevet i en national konstruktion, i dette tilfælde som del af et konsortium. FMI har på baggrund af konsortiedannelsen valgt, at så mange ydelser som muligt og mest hensigtsmæssigt skal konkurrenceudsættes af konsortiet. Netop for at sikre en bred involvering af danske virksomheder og for at sikre en så god pris for FMI som muligt.

Det er ikke ensbetydende med, at FMI vil være låst til samme konsortiekonstellation fremadrettet. Anvendelse af samarbejdsmodel vil baseres på konkret stillingtagen, om hvordan et givent projekt ønskes gennemført, i overensstemmelse med kravene for anvendelse af undtagelse om EU-udbud. I det konkrete tilfælde viste markedsundersøgelsen imidlertid, at der kun fandtes én totalleverandør på det danske marked, hvorfor der ikke var grundlag for en national udbudsproces, og forprojektet er derfor blevet direkte tildelt til konsortiet Danske Patruljeskibe K/S.

Innovation: forprojekt og vej mod kontrakt

Projektet er som nævnt i tråd med regeringens strategi for dansk forsvarsindustri, hvor FMI vil udvikle en innovativ løsning i tæt samarbejde med industrien. Dette betyder, at FMI har beskrevet en række brede opgaver/funktionskrav, som skibene skal løse, snarere end at specificere til mindste detalje, at skibet skal kunne sejle så og så hurtigt, kabyssen have så og så mange blus, og så videre. Med andre ord læner FMI sig frem mod industrien: ”Vis os, hvor innovative, I kan være, til gavn for begge parter,” kunne man opsummere det.

Frem til den politiske beslutning om en egentlig anskaffelse skal konsortiet gennem et forprojekt for at imødekomme den usikkerhed, der knytter sig til at designe nye skibe og hertil kvalificere grundlaget for at kombinere havmiljøopgaven med en militær kapacitet. Forprojektet vil dermed kvalificere projektets pris, tidsplan og risiko forud for en separat beslutning om konstruktion. Forprojektet skal samtidig sikre, at industriens viden og kompetencer bringes i spil til at udvikle, designe og kvalificere fleksible og fremtidssikrede løsninger.

Politisk og kommerciel efterspørgsel

FMI er tidligt i forløbet og skal først nu til at udarbejde et egentligt kontraktgrundlag med totalleverandøren. Igen er det helt centralt at understrege, at FMI vil forpligtige Danske Patruljeskibe K/S til at inddrage den danske industri bredt, bl.a. gennem en konkurrenceudsættelse af underleverandørydelser – dette være sig eksempelvis byggeri ved danske værfter og en bred inddragelse af danske virksomheder i øvrigt.

At lade den danske maritime branche bygge krigsskibe er af national sikkerhedsinteresse og er efterspurgt via regeringens tidligere omtalte forsvarsindustrielle strategi – og desuden er det noget, man i branchen selv har efterspurgt i mange år. Danske værfter kan byde ind på opgaver som underleverandører, fordi FMI ønsker en konkurrenceudsættelse af så mange ydelser som muligt under totalleverandøren.

Besøgstur til industrien

Anskaffelsen skal således i størst muligt omfang lægges ud til industrien med henblik på at understøtte et innovativt forløb under inddragelse af den brede danske industri. En inddragelse, der skal formaliseres efter underskrift af et Letter of Intent – en hensigtserklæring om samarbejde og indledning af kontraktforhandlinger. Det er vigtigt at understrege, at FMI – efter underskrift af Letter of Intent – sammen med Danske Maritime gennemfører en besøgstur til den maritime industri, herunder værfter, udstyrsproducenter og serviceleverandører, for at høre de ønsker, der måtte være til en samarbejdsmodel med konsortiet.

Der er af et værft blevet indgivet en klage til Klagenævnet for Udbud angående den valgte udbudsforretning, men FMI håber fortsat, at også de værfter, der i den senere tid har ytret sig kritisk i den offentlige debat, ønsker at indgå i patruljeskibsprojektet. FMI er naturligvis klar til at indgå i en konstruktiv fremadrettet drøftelse.

Klagenævnet for Udbuds delkendelse er ud fra et ønske om gennemsigtighed vedlagt denne kommentar. Selvom Klagenævnets delkendelse i sagens natur ikke er endelig, bemærker FMI, at Klagenævnet fandt klagen ”udsigtsløs”.

Status på klage (opdateret 30. nov. 2022)

Klagenævnet har den 29. november 2022 truffet endelig afgørelse i klagen ifm. patruljeskibsanskaffelsen. Klagen blev ikke taget til følge. Afgørelsen er vedlagt denne kommentar.