Aftalen betyder, at forsvarsbudgettet stiger frem mod 2033, således at det i 2033 varigt udgør 2 % af bruttonationalproduktet. Yderligere er det aftalt at afsætte en generel økonomisk reserve til håndtering af den nye sikkerhedspolitiske situation på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023, hvoraf en stor del er øremærket Forsvaret. 

FMI får en central rolle i udmøntningen af denne aftale, da den betyder, at vi skal anskaffe og drifte langt mere materiel og IT til Forsvaret og beredskabet. 

Hvilket materiel og IT, det kommer til at dreje sig om, bliver konkretiseret i de kommende forligsforhandlinger, men det vil utvivlsomt betyde, at FMI skal opbygge en langt større produktionskapacitet. 

En sådan opbygning sker ikke fra den ene dag til den anden, men FMI er allerede godt i gang med at omstille sig til den nye virkelighed, hvor krise og krig er rykket tættere på Danmark. Dette opleves også i cyberspace, og derfor er FMI allerede i fuld gang med at styrke cyberforsvaret. Her har FMI nemlig en central rolle i sikre driften og beskyttelsen af de mange netværk, som binder forsvaret og beredskabet sammen.