FMI spottede lyset på Rømø
Hvordan ser en Citroën Berlingo ud, når den rammes af en 2.000 pund tung øvelsesbombe fra et F-16 kampfly?
26. november, 2018 - Kl. 14.20
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse]
Det fandt medarbejdere ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (Kapacitetscenter Kampfly og Værnsfælles Videnscenter) ud af, da de for nylig deltog i en bombeøvelse på testområdet Battlefield Rømø.
Se video nederst i artiklen.
Fra et kontroltårn 3,5 kilometer fra strandkanten, hvor en udtjent personbil spillede rollen som bombemål, så ingeniører fra Værnsfælles Videnscenter og projektgruppen fra Kapacitetscenter Kampfly til, mens jagerflyet smed præcisionsbomber fra flere kilometers højde over øen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kontroltårn.
Formålet med øvelsen var at verificere de nye 2.000 pund GPS- og laserstyrede bomber til jagerflyene (Precision Guided Munition GBU-50). Som noget helt nyt havde projektgruppen bedt ingeniørerne fra Værnsfælles Videnscenter om hjælp til at instrumentere målområdet for at dokumentere, hvordan F-16 belyser sit mål med lasersigtet.
Laserlyset er svært at spotte
Det lyder måske ikke som den store videnskab, men laserlyset kan hverken ses med det blotte øje eller med gængse kameraer. Ved hjælp af specialudviklet optisk udstyr fandt ingeniørerne dog en måde, hvorpå man med videooptagelser kunne dokumentere belysningen af målet. På den måde blev en almindelig verificering samtidigt til et videnskabeligt forsøg, der gav et nyt indblik i teknikken bag præcisionsbombning samt dokumentation for lasersigtets nøjagtighed under testen.
Men Værnsfælles Videnscenter måtte sætte det lange ben foran, for de havde kun tre uger til at forberede øvelsen. De var derfor hurtige til at skaffe de rigtige kameraer og det rigtige udstyr hjem. Samtidig gik de i tænkeboks for at udvikle et koncept for, hvordan optagelsen af laserlyset skulle foregå. Det endte med en løsning, hvor der blev bygget to interimistiske observationstårne indenfor prøveområdet på Rømø. På disse tårne blev kameraer og kommunikationsudstyr spændt fast, så de havde det rette udsyn til målet samt mulighed for at transmittere videodata til kontroltårnet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Observationstårn.
Fra kontroltårnet holdt ingeniørerne øje med bilen og det laserlys, som jagerflyet sender ned for at guide bomben mod sit mål. For første gang fik de syn for sagn da de på live-video kunne se, hvordan en tydelig lysprik flakkede rundt på bilen, inden bomben ramte. De havde samtidigt kontakt med piloterne, som også fik bekræftet, at laserlyset ramte det korrekte sted. Øvelsesbomberne var uden sprængstof, og derfor kunne måleudstyret overleve på kort afstand af nedslaget.
Gode muligheder fremover
Testopstillingen og erfaringerne kan bruges fremover til andre øvelser og forsøg. Resultaterne giver et unikt indblik i, hvor meget laserspotten bevæger sig, og hvor meget den fylder. Denne gang blev målingerne foretaget med det udstyr, der kunne skaffes med kort frist, men fremover kan konceptet udbygges med flere avancerede sensorer og kameraer, så Værnsfælles Videnscenter kan indsamle yderligere data og viden til støtte for jagerflyenes opgaver.
Med verificeringen af de nye bomber øges den operative beholdning af air-to-ground våben til F-16 med cirka 10 procent.
Det fandt medarbejdere ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (Kapacitetscenter Kampfly og Værnsfælles Videnscenter) ud af, da de for nylig deltog i en bombeøvelse på testområdet Battlefield Rømø.
Se video nederst i artiklen.
Fra et kontroltårn 3,5 kilometer fra strandkanten, hvor en udtjent personbil spillede rollen som bombemål, så ingeniører fra Værnsfælles Videnscenter og projektgruppen fra Kapacitetscenter Kampfly til, mens jagerflyet smed præcisionsbomber fra flere kilometers højde over øen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kontroltårn.
Formålet med øvelsen var at verificere de nye 2.000 pund GPS- og laserstyrede bomber til jagerflyene (Precision Guided Munition GBU-50). Som noget helt nyt havde projektgruppen bedt ingeniørerne fra Værnsfælles Videnscenter om hjælp til at instrumentere målområdet for at dokumentere, hvordan F-16 belyser sit mål med lasersigtet.
Laserlyset er svært at spotte
Det lyder måske ikke som den store videnskab, men laserlyset kan hverken ses med det blotte øje eller med gængse kameraer. Ved hjælp af specialudviklet optisk udstyr fandt ingeniørerne dog en måde, hvorpå man med videooptagelser kunne dokumentere belysningen af målet. På den måde blev en almindelig verificering samtidigt til et videnskabeligt forsøg, der gav et nyt indblik i teknikken bag præcisionsbombning samt dokumentation for lasersigtets nøjagtighed under testen.
Men Værnsfælles Videnscenter måtte sætte det lange ben foran, for de havde kun tre uger til at forberede øvelsen. De var derfor hurtige til at skaffe de rigtige kameraer og det rigtige udstyr hjem. Samtidig gik de i tænkeboks for at udvikle et koncept for, hvordan optagelsen af laserlyset skulle foregå. Det endte med en løsning, hvor der blev bygget to interimistiske observationstårne indenfor prøveområdet på Rømø. På disse tårne blev kameraer og kommunikationsudstyr spændt fast, så de havde det rette udsyn til målet samt mulighed for at transmittere videodata til kontroltårnet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Observationstårn.
Fra kontroltårnet holdt ingeniørerne øje med bilen og det laserlys, som jagerflyet sender ned for at guide bomben mod sit mål. For første gang fik de syn for sagn da de på live-video kunne se, hvordan en tydelig lysprik flakkede rundt på bilen, inden bomben ramte. De havde samtidigt kontakt med piloterne, som også fik bekræftet, at laserlyset ramte det korrekte sted. Øvelsesbomberne var uden sprængstof, og derfor kunne måleudstyret overleve på kort afstand af nedslaget.
Gode muligheder fremover
Testopstillingen og erfaringerne kan bruges fremover til andre øvelser og forsøg. Resultaterne giver et unikt indblik i, hvor meget laserspotten bevæger sig, og hvor meget den fylder. Denne gang blev målingerne foretaget med det udstyr, der kunne skaffes med kort frist, men fremover kan konceptet udbygges med flere avancerede sensorer og kameraer, så Værnsfælles Videnscenter kan indsamle yderligere data og viden til støtte for jagerflyenes opgaver.
Med verificeringen af de nye bomber øges den operative beholdning af air-to-ground våben til F-16 med cirka 10 procent.