[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse]

Delaftalerne er en del af en helt ny rammeaftale under forsvarsdirektivet, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har lavet, og som er gældende i syv år.

Baggrunden for projektet tager udgang i en rapport fra konsulentbureauet McKinsey, som anbefaler udbud i programmer. Som en konsekvens deraf blev program SKIB valgt som det maritime udbud i et samlet FMI kategoriprogram for at udmønte en besparelse.



Udover bedre priser ønsker FMI at opnå bedre og mere ensartede specifikationer. Dertil kommer en forenklet administration og mere enkel proces, som gerne skal være til gavn for såvel FMI, men også de danske skibsværfter.

Miniudbud vil smidiggøre samarbejdet

Forenklingen består bl.a. i, at rammeaftalen giver mulighed for at lave miniudbud af hver vedligeholdelsesopgave.

Det skønnes, at omsætningen på de seks delaftaler vil være 70-90 mio. årligt for de 50 fartøjer, der er en del af rammeaftalen.










- Vi har længe set frem til dagen i dag, og har store forventninger til det samarbejde, der ligger foran os i de næste syv år, sagde direktøren for FMI, generalløjtnant Niels Bundsgaard i forbindelse med underskriftsceremonien i FMI.














- Vi forventer et godt og smidigt samarbejde, og vi vil gøre vores ypperste for at I – ved hvert miniudbud– kan få tid til at give os det allerbedste tilbud på de kommende opgaver, og vi vil ligeledes anstrenge os for, at I får bedst mulig forberedelsestid til at gennemføre de enkelte eftersyn. 
Udover de ti værfter var også Danske Maritime repræsenteret ved adm. Direktør Jenny N. Braat. De ti værfter, der er en del af rammeaftalen er: Søby Værft, Faaborg Værft A/S, Mathis Værft A/S, Hvide Sande Shipyard , Steel & Service, Jobi Værft A/S, Orskov Værft A/S, Grenaa Skibsværft A/S, Fayard A/S, Brdr. Petersen Maskinfabrik Gilleleje A/S, Karstensens Skibsværft A/S.