Nyt forskningssamarbejde skal løse de operative udfordringer ved Polarcirklen
På foranledning fra US Office of Naval Research (ONR) er det nye forskningsinitiativ – International Engagement Collaboration Program on Polar Research (ICE-PPR) – opstartet med deltagelse fra 8 forskellige nationer.
30. maj, 2017 - Kl. 14.14
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse]
Initiativet skal styrke det internationale samarbejde igennem forskning samt i fællesskab løse den udfordring det er, at operere i et barsk område hvor miljøforhold ændres hurtigt i tid og rum. I denne sammenhæng indtager Danmark en særlig rolle, hvad angår et specifikt fokusområde.
Danmark som ledende nation
Danmark er repræsenteret ved FMI og er ledende på fokusområde Situational Awareness. Fokusområdet forsker i de metoder og platforme, der kan bidrage til at have ajourført viden om hvem, hvad og hvor der befinder sig mennesker, enheder som skibe og fly i et givent operationsområde.
Dette kendskab er vigtigt, da vejrforholdene og forholdene til søs kan ændre sig voldsomt og hurtigt i de polare egne. Desuden er der mørkt halvdelen af året og i tilfældet af, at der eksempelvis opstår en eftersøgningsmission (search and rescue) eller et olieudslip, skal der handles hurtigt med de ressourcer, der er til rådighed.
På trods af, at der endnu ikke foreligger en underskreven Memorandum of Understanding (MoU) fra deltagerlandenes side, har man allerede behandlet de første udfordringer som deltagerlandene møder på fokusområdet Situational Awareness. De udfordringer som er fælles forventes, at udmønte sig i kommende projekter, ligesom det også forventes at modtage USA’s MoU den kommende tid.
Forskningssamarbejde med fem fokusområder
Forskningssamarbejdet retter fokus på fem områder*. De fem særlige fokusområder er gode eksempler på hvordan et forskningssamarbejde mellem lande hjælper både hvert land individuelt, men også landene samlet under øvelser og operationer i de polare egne.
Samarbejdet er f.eks. et godt eksempel på multi-use af data, hvor data deles mellem mange brugere og benyttes til flere formål. Derudover kan eksempelvis fortøjning af sensorer under havets overflade, der monitorerer plankton eller fisk anvendes til oceanografiske formål, ligesom meteorologiske sensorer ikke alene kan bruges til vejrforudsigelser, men også til ballistiske beregninger og faldskærmsdrop.
For at imødekomme det store ulighedsforhold hvad angår de militære forskningsressourcer fra deltagerlandene har man desuden også givet muligheden for, at civile myndigheder og organisationer kan deltage – ligesom det på sigt forventes at industrien vil deltage.
Initiativet skal styrke det internationale samarbejde igennem forskning samt i fællesskab løse den udfordring det er, at operere i et barsk område hvor miljøforhold ændres hurtigt i tid og rum. I denne sammenhæng indtager Danmark en særlig rolle, hvad angår et specifikt fokusområde.
Danmark som ledende nation
Danmark er repræsenteret ved FMI og er ledende på fokusområde Situational Awareness. Fokusområdet forsker i de metoder og platforme, der kan bidrage til at have ajourført viden om hvem, hvad og hvor der befinder sig mennesker, enheder som skibe og fly i et givent operationsområde.
Dette kendskab er vigtigt, da vejrforholdene og forholdene til søs kan ændre sig voldsomt og hurtigt i de polare egne. Desuden er der mørkt halvdelen af året og i tilfældet af, at der eksempelvis opstår en eftersøgningsmission (search and rescue) eller et olieudslip, skal der handles hurtigt med de ressourcer, der er til rådighed.
På trods af, at der endnu ikke foreligger en underskreven Memorandum of Understanding (MoU) fra deltagerlandenes side, har man allerede behandlet de første udfordringer som deltagerlandene møder på fokusområdet Situational Awareness. De udfordringer som er fælles forventes, at udmønte sig i kommende projekter, ligesom det også forventes at modtage USA’s MoU den kommende tid.
Forskningssamarbejde med fem fokusområder
Forskningssamarbejdet retter fokus på fem områder*. De fem særlige fokusområder er gode eksempler på hvordan et forskningssamarbejde mellem lande hjælper både hvert land individuelt, men også landene samlet under øvelser og operationer i de polare egne.
Samarbejdet er f.eks. et godt eksempel på multi-use af data, hvor data deles mellem mange brugere og benyttes til flere formål. Derudover kan eksempelvis fortøjning af sensorer under havets overflade, der monitorerer plankton eller fisk anvendes til oceanografiske formål, ligesom meteorologiske sensorer ikke alene kan bruges til vejrforudsigelser, men også til ballistiske beregninger og faldskærmsdrop.
For at imødekomme det store ulighedsforhold hvad angår de militære forskningsressourcer fra deltagerlandene har man desuden også givet muligheden for, at civile myndigheder og organisationer kan deltage – ligesom det på sigt forventes at industrien vil deltage.