Fra laboratoriet til felten: Sådan beskytter kemi Forsvarets materiel

Af Felix Kjær, FMI KOM

Forsvarets materiel skal kunne holde til al slags vejr og ekstreme forhold, hvad enten det er på redningsmission i Grønland, patrulje i ørkenen eller flyvende højt på himlen. Derfor er der brug for en god overfladebeskyttelse, der skærmer materiellet mod vand, salt, sand, grus og meget mere.

Her kommer Mathilde, der er laboratorietekniker for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, ind i billedet.

”Hvis kemien ikke spiller, kan det skabe alle mulige problemer ude i felten. Vi tester for at undgå, at den slags problemer sker. Det, at jeg i sidste ende er med til at sikre soldaterne, det er jeg virkelig stolt af. Også selvom jeg ikke laver danske supersoldater – endnu,” fortæller Mathilde.

De prøver som Mathilde modtager testes ofte flere gange: Selv de mindste faktorer kan påvirke resultatet af prøverne. Foto: FMI KOM

Kemi i colaflasker

Alle medarbejderne på laboratoriet har hvert sit primære ansvarsområde. Mathildes hovedområder er galvano og metal. Fælles for laboranterne er dog, at de alle har del i ansvaret for skibsområdet, hvor det især er skibsolie, der testes.

”Vi giver de ansvarlige et oplyst beslutningsgrundlag for, om det er forsvarligt at sejle videre,” siger Mathilde.

Nogle gange skal olien testes akut. Ved sådanne hasteopgaver går det ikke, at fx sygdom hos enkelt medarbejdere forhindrer opgaveløsningen, og det er derfor skibsområdet går på tværs af laboranterne.

Hastigheden betyder, at laboratoriet nogle gange modtager prøver i en alternativ indpakning. En gang modtog Mathilde en olieprøve fra et skib i en colaflaske.

”Det er selvfølgelig ikke optimalt, for der er analyser, der ikke kan laves, hvis der har været andet i beholderen, men virkeligheden kommer bare først,” forklarer hun.

De prøver, som Mathilde modtager, efterprøves løbende, og den samme prøve udsættes ofte for flere af den samme test.

”Det er nødvendigt med dobbeltkontrol, fordi mange faktorer kan påvirke resultatet. Hvilken maskine man har brugt, hvem der laver testen, endda vejret på dagen kan spille en rolle: Derfor skal vi være helt sikre på resultatet,” siger hun.

Divaprøver og detektivarbejde

Den løbende kontrol af skibsolie, kølevæske, metal, overfladebehandlinger og meget andet betyder, at Mathilde og de andre i laboratoriet ofte opsnapper problemerne før de udvikler sig. Men når uheldet er ude, er det også Mathilde, der træder til.

”Det er rent detektivarbejde. Typen af metalspåner i motorolien kan afsløre, i hvilken del af motoren problemet stammer fra. Vi i laboratoriet er selvfølgelig bare én del af et større puslespil," siger Mathilde.

På et andet tidspunkt modtog laboratoriet et antal 12,7 mm patronhylstre med den samme defekt, en revne opstået under affyringen, gik der et stort opklaringsarbejde i gang. 

Her arbejdede Mathilde og hendes kolleger sammen med Dansk Artilleriregiments sikkerheds- og ballistikadfeling, ammunitionsafdelingen i  FMI og våbensikkhedsadfelingen i FMI. 

På baggrund af arbejdet vurderede man, at ammunitionen i stedet for at blive destrueret, skulle anvendes til uddannelse af personel i brug af den stabiliserede våbenstation (STAVS), der er monteret på nogle af Forsvarets Piranha 5'er. Det vurderede man som sikkert, da besætningen på køretøjet er neddykket under skydning, og derfor er uden for fare. 

"Det er et godt eksempel på, hvordan det vi laver, faktisk har betydning for soldaterne," fortæller Mathilde.

Patronerne anvendes den dag i dag til uddannelse på den stabiliserede våbenstation (STAVS) på Piranha 5. Ammunitionen anvendes kun, når personellet er neddykket i køretøjet. Foto: FMI KOM

På en travl uge modtager Mathilde omkring 100 prøver, hver af dem har sine særpræg. Mathilde fremhæver en.

"Vi har en særlig badprøve, vi kalder ”divaprøven”. Det kalder vi det, fordi den er kemisk ustabil og næsten altid skal justeres med ekstra kemi for at fungere. Den kræver konstant opmærksomhed, ligesom en diva," forklarer hun.

I en maskine, der producerer salttåge testes overfladebehandlingens effektivitet. Her er et af Mathildes skrækeksempler, der viser vigtigheden af en god overfladebehandling. Foto: FMI KOM

Mange hatte

Når Mathilde holder foredrag om sit arbejde til studerende, bliver de ofte forundrede over, hvor stor en del af det, hun laver, de ikke kan læse om i deres lærebøger. For Mathildes vedkommende gik der også lidt tid, før hun vænnede sig til de anderledes arbejdsopgaver.

I et grønt skur lidt væk fra laboratoriebygningerne ligger laboratoriets ”værksted”. Her står forskellige maskiner og værktøj klar til at bearbejde de prøver, der skal testes – fx ved at save, slibe eller forme metal, så det passer til laboratoriets udstyr.

”Jeg har haft mange hatte på i løbet af mit arbejdsliv, men at skulle stå og tilpasse metalprøver med en fræsemaskine, så de passer i vores trækprøvemaskine, havde jeg ikke lige regnet med. Det er lidt langt fra den klassiske laborantrolle, men det er også det, der gør arbejdet spændende," fortæller Mathilde.

Fremtiden

Ifølge EU-lovgivning (REACH-forordningen) skal et farligt stof udskiftes med et mindre farligt stof, såfremt det er muligt. Derfor handler Mathildes arbejde også om at teste nye kemikalier, som kan erstatte stoffer som f.eks. hexavalent chrom, der i dag bruges i hovedværkstedernes galvano-bade til behandling af flykomponenter.

På laboratoriet er Mathilde også tillidsrepræsentant - så ønsket om udvikling og sikkerhed går hånd i hånd.

”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi følger med tiden og bruger det, som virker bedst. Fordi vi arbejder med nogle ret farlige stoffer, er det også vigtigt, at de håndteres sikkert,” afslutter Mathilde.