European Parliament

Den Europæiske Forsvarsfond (European Defence Fund – EDF)

Introduktion til EDF

EU's Forsvarsfond støtter forsknings- og udviklingssamarbejde på forsvarsområdet i perioden 2021-2027. Formålet er at integrere og styrke den europæiske forsvarsindustri ved at fremme konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet på tværs af hele unionen.

Hovedparten af fondens midler går til udvikling af nyt forsvarsmateriel. Fondens økonomiske størrelse er blevet fastlagt gennem forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027, og forløber sig på totalt 8 mia. euro.

Forud for EDF blev investeringer indenfor fælles forskning og udvikling på det forsvarsindustrielle område, støttet af testprogrammerne European Defence Industrial Development Programme (EDIDP) og Preparatory Action on Defence Research (PADR).

Formålet med EDF er at facilitere samarbejde om udviklingen af strategiske forsvarskapaciteter og teknologier, som det stigende konfliktniveau og den voksende ustabilitet i Europas nærområde kræver.

Med forsvarsfonden ønsker Kommissionen at skabe bedre betingelser og større incitament til samarbejde mellem medlemslandene i hhv. forsknings-, udviklings- og indkøbsfasen. Hensigten er at undgå unødvendig duplikation samt at minimere teknologiske forskelle, for derved at øge interoperabiliteten mellem landenes kapaciteter.

Dansk deltagelse i EDIDP og EDF

Forsvarsfonden udgør en mulighed for, at dansk forsvarsindustri kan indgå i tæt samarbejde med øvrige europæiske aktører inden for forskning i og udvikling af nye forsvarsprodukter og teknologier. Der kan opnås hel eller delvis finansiering fra EU og søges om medfinansiering fra FMI.

Danmark deltager i en lang række projekter i den europæiske forsvarsfond. En oversigt over alle godkendte projekter i forsvarsfonden kan findes på EU-kommissionens hjemmeside for EDIDP og EDF.

EDF Tidslinje


thumbnail - EDF tidslinje

 

Se FMI tidslinje for EDF 2026 her.


EDF arbejdsprogram, Multiannual Perspective og EUDIS

EDF arbejdsprogrammet offentliggøres årligt, og inkluderer de projektkald, som EU medlemslandene og Norge kan søge.

Multiannual Perspective (MAP) er en tidlig indikation af fremtidige arbejdsprogrammer, som ligger offentligt tilgængeligt. MAP’en hjælper med at koordinere langsigtet planlægning og revideres årligt. Danske aktører har ligeledes mulighed for at bidrage til MAP’en. Dette sker via henvendelse til FMI.

EU Defence Innovation Scheme (EUDIS) er et initiativ under EDF, hvis formål er at styrke forsvarsinnovation i EU. EUDIS tilbyder en række initiativer målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV'er), herunder start-ups samt andre aktører i forsvarsindustriens økosystem, for at sikre bedre adgang til EDF. Mere information om EUDIS og dets forskellige initiativer kan findes på EUDIS hjemmeside.

Støtte til Danske Aktører i EDF

FMI er implementerende myndighed for EDF, og tilbyder støtteerklæringer og medfinansiering til danske deltagere i EDF-projekter. Projekter, som medfinansieres gennem EDF, opfylder altid kravene til medfinansiering gennem FMI Medfinansieringsordning.

Dansk Industri Forsvar og Sikkerhed (DIFOS) er nationalt kontaktpunkt (National Focal Point) i Danmark, og yder støtte til danske EDF aktøres deltagelse i EDF. DIFOS kan tilbyde rådgivning om b.la. EU-kommissionens administrative procedurer og ansøgningsskemaer, samt videreformidler DIFOS nyttig information omkring EDF. Se mere på DIFOS hjemmeside.

UFM yder støtte til udarbejdelse af ansøgninger til EDF via EUopSTARTsmidler.
FMI deltager i den bredere rådgivningsgruppe EU-DK Support.

EU-DK support logo (EDF)

 

FMI støtte til EDF 2026

Du kan anmode om støtte fra FMI ifm. din deltagelse i projekter under EDF 2026.

 

Dette gøres ved at udfylde af FMI’s informationsskema, som du finder nedenfor under ”relevant information”, hvor du også finder EDF vejledninger mm.

 

Skemaet skal sendes til DALO-EDF@mil.dk senest den
26. august 2026 COB

 


 

Relevant information

 

Det er muligt at downloade forskellige dokumenter vedrørende EDF her:

 

Arbejdsprogram 2026 [link

 

EDF vejledning › [pdf]

EDF tidslinje › [pdf]

CenSec’s EDF Guidebog 2025 [link]

 

EDF informationsskema DK › [docx]

EDF informationsskema UK › [docx]

 

Sidst opdateret 30. januar, 2026 - Kl. 09.12