Trusselsbilledet mod Danmark
Dansk forsvarspolitik skaber rammerne og forudsætningerne for dansk sikkerhed og, at Danmark kan bidrage til at sikre den internationale verdensorden. Dette sker gennem Forsvarets opretholdelse af fred og sikkerhed og håndhævelse af dansk suverænitet.
Det fremgår blandt andet af ”Udsyn 2024”, at der på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb på Rigsfællesskabet, men det fremgår også, at den militære trussel fra Rusland vil stige over de kommende år.
Rusland har siden 2022 sideløbende med sin krigsindsats i Ukraine sat en større genopbygning og reform af landets militære styrker i gang. Denne indsats har i løbet af 2024 ændret karakter fra en genopbygning til en intensiveret militær oprustning med det mål at kunne føre in ligeværdig kamp mod NATO-styrker.
Jordbaseret luftforsvar vil kunne styrke Forsvarets evne til at forsvare strategiske mål samt danske og allieredes enheder. Derudover vil jordbaseret luftforsvar kunne styrke Danmarks rolle som værtsnation for forstærkning i en NATO-kontekst smat budrage til NATO’s kollektive forsvar.
(1) Kampfly med kortrækkende luftforsvar. (2) Luftbase med AIR C2. (3) Kortrækkende luftforsvar. (4) Mellemrækkende luftforsvar. (5) Langtrækkende Luftforsvar. (6) Skib med eget lagdelt luftforsvar. Illustration: Rasmus Meisler.
Bekæmpelse af lufttrusler
Luftforsvar udføres af flere forskellige aktører/systemer/værn, som samarbejder i NATO sammenhæng i rammen af NATINAMDS. Dette står for ”NATO Integrated Air and Missile Defence System” og er et system af systemer etableret af NATO gennem samling af forskellige, selvstændige forsvarssystemer fra NATO-landene. Disse arbejder sammen for at danne en samlet forsvarsstruktur mod luft- og missiltrusler.
Denne struktur består af flere elementer, som bl.a. omfatter:
- Sensorer: Disse inkluderer radarer og overvågningssystemer, som kan være både landbaserede, skibsbaserede og luftbårne. Formålet med sensorerne er at opdage og spore trusler, såsom fjendtlige fly eller missiler.
- Våbensystemer: NATINAMDS omfatter forskellige missilforsvarssystemer, så- som fx Patriot, SAMP-T, NASAMS, MICA, IRIS-T og andre nationale systemer, der er kompatible med NATO-standarder.
- Kommando- og Kontrol (C2) systemer: Disse styrer og koordinerer hele forsvarsinfrastrukturen. C2-systemer integrerer information fra sensorer og kommunikationen med våbensystemer, så der kan træffes effektive og hurtige beslutninger i realtid.
- Kommunikationssystemer: Disse sikrer, at information om trusler og operatio- ner hurtigt og sikkert kan udveksles mellem NATO-landene. Kommunikations- netværk som Link 16 og andre NATO-standardiserede protokoller bruges til at dele krypteret data mellem forskellige enheder.
- Andre platforme: NATINAMDS inkluderer tillige fly, skibe, landbaserede installa- tioner og mobile enheder, der alle bidrager til det samlede integrerede luftfor- svarssystem.
Det overordnede mål med at samle disse forskellige elementer i et system af systemer er at skabe en helhedsorienteret forsvarsstrategi, der muliggør effektiv detektion, sporing og neutralisering af trusler. Hvert NATO-land kan bidrage med sine egne systemer, som er godkendt og som lever op til de gældende NATO-standarder, og derved opnå en fælles forsvarskapacitet, som er større end summen af de enkelte bidrag.
