Programmet for nyt jordbaseret luftforsvar

Jordbaserede luftforsvarssystemer består af forskellige elementer, men fælles for alle er, at de som udgangspunkt består af et kommando- og kontrolsystem, kontrolvogn, radarer, affyringsramper og missiler, logistik- og vedligeholdelseselement samt diverse køretøjer og støtteudstyr.

Systemerne kan desuden ofte opdeles i mindre enheder kaldet ”Fire Units”, der hver består af en radar, en kontrolvogn og et antal affyringsramper, som illustreret herunder. En Fire Unit er den mindste enhed af et samlet system, der indeholder de nødvendige elementer/funktioner til at kunne operere selvstændigt. Derudover vil det være muligt at sammensætte taktiske enheder med ekstra sensorer (radarer m.m.), affyringsramper eller andet, der tilsammen gør enheden bedre egnet til at løse den aktuelle opgave.

I fredstid vil det jordbaserede luftforsvar bl.a. være placeret på Flyvestation Skalstrup og Flyvestation Skrydstrup. Systemerne er dog mobile og kan indsættes fleksibelt og situationsbestemt i forhold til behovet.

I en krisesituation vil de mobile systemers placering bl.a. afhænge af en konkret vurdering af truslen sammenholdt med behovet for at beskytte både civilbefolkning og militære installationer.

Affyringsramper

Radar

Kontrolvogn

Anskaffelse af Jordbaseret Luftforsvar til Danmark

Luftforsvarssystemet ”HAWK” var Forsvarets tidligere jordbaserede luftforsvar, der blev anskaffet i 1961 som en del af den amerikanske våbenhjælp til Danmark.

Siden nedlæggelsen af HAWK-systemerne i 2004, og indtil krigen i Ukraine brød ud, var dansk jordbaseret luftforsvar ikke et område i fokus. Dette har nu ændret sig.

Manglen på dansk jordbaseret luftforsvar udgør en militær sårbarhed. På nuværende tidspunkt har Forsvaret ingen jordbaseret kapacitet til at beskytte landet imod lufttrusler.

Forsvarets nuværende evne til at levere luftforsvar er for nuværende begrænset til udelukkende skibsbaserede luftforsvarssystemer og kampfly. Dette betyder, at visse trusler enten er svære eller umulige at håndtere, skulle de rettes imod Danmark.

Som en del af anden delaftale for forsvarsforliget 2024-2033 blev det besluttet, at luftforsvaret af Danmark skulle styrkes ved anskaffelsen af ét langtrækkende og to kortrækkende luftforsvarssystemer. Der er derfor blevet afsat ca. 25 mia. kr. til opbygningen af det nye jordbaserede luftforsvar. Den 22. februar 2025 blev aftalepartierne enige om, at Forsvarets kampkraft skal øges gennem etableringen af en Accelerationsfond. Som en del af udmøntningen af Accelerationsfonden er det besluttet hurtigst muligt at opbygge en indledende jordbaseret luftforsvarskapacitet, som forventes at kunne yde en vis grad af beskyttelse, indtil den permanente løsning er på plads.

En række partier indgik den 30. april 2024 den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033. Af forligsteksten fremgår bl.a. følgende om anskaffelsen af JBL-systemer:

”Aftaleparterne er enige om at styrke luftforsvaret af Danmark ved anskaffelse af jordbaseret luftforsvar i form af ét langtrækkende luftforsvarssystem og to kortrækkende luftforsvarssystemer. Det ene af de kortrækkende luftforsvarssystemer skal kunne understøtte Hærens 1. Brigade ved indsættelse.

Jordbaseret luftforsvar vil kunne styrke Forsvarets evne til at forsvare strategiske mål samt danske og allieredes enheder. Derudover vil jordbaseret luftforsvar kunne styrke Danmarks rolle som værtsnation for forstærkning i en NATO-kontekst samt bidrage til NATO's kollektive forsvar. Det skal sikres, at der i opbygningen af kapaciteten tilgår det nødvendige personel.

Anskaffelse af jordbaseret luftforsvar sker i tillæg til beslutningen i første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 om at færdiggøre opbygningen af en indledende luftværnskapacitet bestående af meget kortrækkende luftværn til Hærens 1. Brigade, der skal medvirke til at beskytte brigaden mod trusler fra luften.

Der afsættes med denne delaftale 19-25 mia. kr. i forligsperioden til opbygning af jordbaseret luftforsvar. Der kan ses på en styrkelse af området i forbindelse med anskaffelsesprocessen. Aftaleparterne vil drøfte anskaffelsen og anvendelsen af jordbaserede luftforsvarssystemer på baggrund af Forsvarets militærfaglige anbefaling. Aftaleparterne vil træffe beslutning om det konkrete typevalg, således at der kan tages højde for NATO interoperabilitet (integration), forsyningssikkerhed, operativ effekt mv. Leveringstid på luftforsvarssystemet vil også være et kriterium i udvælgelsen af leverandør.”