Planlægningsafdelingen får anskaffelsesmaskineriet til at køre

Af Oliver Nordahl Johansen, FMI KOM

Når der indgås politiske forlig på forsvarsområdet, skal det omsættes til konkrete løsninger, processer og handlinger på tværs af forsvaret. I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) starter rigtig mange af de processer i Planlægningsafdelingen, hvor Claus Wiinholt har været chef de sidste to år.  Her omsættes bl.a. beslutningerne fra forsvarsforlig til konkrete initiativer og anskaffelser.

”Vi agerer bindeled og bruger vores overblik over de operative behov, politiske beslutninger og faglige kapaciteter - blandt andet til at oversætte forsvarsforlig til konkrete opgaver i FMI. Vi gør vores bedste for, at opgaverne lander bedst muligt hos de rigtige - herunder særligt de kapacitetsansvarlige,” fortæller Claus Wiinholt og fortsætter:

”Inden forliget lander, er vi også med til at koordinere input til de politiske beslutninger, og så er det os, der står for følge op på implementeringen – herunder at få forelagt Finansudvalget aktstykkerne, når de store indkøb bliver foretaget,”

Mere end forlig

Planlægningsafdelingens opgaver rækker dog også ud over at omsætte politiske aftaler. Afdelingen er med til at koordinere FMI’s langsigtede anskaffelsesplaner, følger implementeringen af store forligsinitiativer som f.eks. anskaffelsen af jordbaseret luftforsvar. I øjeblikket er en række konsulenthuse samt Regeringens Ekspertudvalg for et veldrevet forsvar ved at komme med en række anbefalinger som opfølgning på længere analyser, hvor Planlægningsafdelingen har været ankerpunktet i FMI

”Vi laver grundlæggende planer og er med til at sørge for, at planerne bliver ført ud i livet. Det handler om planlægning, koordinering og kunne yde god sparring på tværs af organisationen,” fortæller Claus Wiinholt.

Claus Wiinholt har en bredt funderet baggrund fra forskellige dele af Forsvaret.

Specialister i at være generalister

Den store portefølje af opgaver ændrer sig hele tiden i takt med organisationens behov. Hos Planlægningsafdelingen er en af spidskompetencerne at kunne omstille sig og give sig i kast med helt nye opgaver oftest ved at gøre tingene anderledes, end man plejer. Det kræver medarbejdere, der kan bevare overblikket i en organisation i forandring.

”Vi skal være specialister i at være generalister. Vi skal ikke være eksperter i det hele – det er der andre, der er her i huset – men vi skal have et overblik og være gode til at løse rigtig mange forskellige opgaver med støtte fra eksperterne i huset. Hos os kan man ikke altid være sikker på, at man løser den samme opgave i dag, som man gør i morgen,” siger chefen for planlægningsafdelingen.

Hele husets oliekande

Når opgaverne er mange, og man favner bredt på tværs af FMI, er det også vigtigt at kunne afgrænse sin opgaveløsning. Claus Wiinholt er derfor meget bevidst om, at Planlægningsafdelingen ikke er en udførende afdeling. Det er ikke dem, der anskaffer materiel og it, men de forsøger at skabe bedre forudsætninger for opgaveløsningen for resten af huset.

”Jeg kan godt lide at tænke på os som en lille oliekande, der sørger for, at det store maskineri kan køre. Vi smører tandhjulene og håndterer de tværgående udfordringer, så resten af organisationen kan levere,” fortæller Claus Wiinholt.

Et lille og empatisk kontor

Afdelingen er sammensat af 15 forskellige medarbejdere med vidt forskellige baggrunde. Alt fra akademikere over ingeniører til officerer, der udover omstillingsparathed har det tilfælles, at de er gode til at sætte sig i andres sted og bygge broer på tværs af fagligheder og meninger.

”Vi rekrutterer mere efter personlighed end faglig specialisering. Du kan ikke rigtig lære, det vi laver, på skolebænken alligevel, så det er vigtigere for mig, at du er empatisk og god til relationer, end hvilken uddannelse du har,” fortæller Claus Wiinholt.

Planlægningskontoret håndterer mange input fra forskellige fagligheder og myndigheder.                

Planlægningskontorets eksistensberettigelse

Med et forsvar i forandring og politiske ambitioner, der løbende udvikler sig, er behovet for overblik og koordinering kun vokset. For Claus Wiinholt handler opgaven i sidste ende om at skabe retning og mening i en kompleks organisation.

”Vi har ikke en eksistensberettigelse i os selv. Vi er her for at sikre, at resten af huset kan levere på de krav, der stilles udefra. Hvis vores kolleger kan fokusere på deres kerneopgave, fordi vi har ryddet vejen foran dem, så har vi gjort vores arbejde rigtigt,” afslutter han.