Elektronisk krigsførelse i FMI: At mestre den usynlige kampplads

Af Jan Schelbech, FMI KOM

Elektronisk krigsførelse lyder måske som noget, der hører hjemme i science fiction eller højt klassificerede militære laboratorier. I virkeligheden er det allerede en helt central del af moderne krigsførelse – og noget, som både militære og civile systemer i stigende grad påvirkes af.

Kort fortalt handler elektronisk krigsførelse om at udnytte, forstyrre eller beskytte brugen af det elektromagnetiske spektrum. Det gælder alt fra radio- og datakommunikation til radarer, satellitsignaler og sensorer. Og netop fordi stort set alt moderne militært materiel i dag er afhængigt af elektronik og netværk, er området blevet umuligt at ignorere.

“Hvis ikke man er bevidst om, hvad truslerne er, og har nogle relativt simple måder, man kan agere på, hvis man er udsat for elektronisk krigsførelse fra modpartens side, jamen så er man jo prisgivet,” siger Kristian Pedersen, chef for Teknologisektionen og fungerende chef for EW-sektionen i det nye Center for Teknologi og Innovation under Udviklingsdivisionen, som er under opbygning.

Kristian Pedersen er ny chef for teknologisektionen i det nyoprettede Center for Teknologi og Innovation. Han er også fung. chef for EW-sektionen.

Dansk ekspertise i en kompleks virkelighed

Derfor har vi et hold af dygtige medarbejdere i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse EW-sektion (Electronic Warfare), hvor arbejdet med elektronisk krigsførelse spiller en vigtig rolle. Opgaven er at samle dyb teknisk ekspertise og omsætte den til konkret rådgivning for Forsvaret.

Det kan handle om alt fra vurdering af nye systemer og teknologier til test, målinger og simulationer af komplekse scenarier. Formålet er at sikre, at danske styrker både kan fungere under elektronisk pres – og udnytte mulighederne i det elektromagnetiske spektrum bedst muligt.

“Vi skal have den dybe tekniske ekspertise, så vi kan rådgive dem, der sidder ude på skibene, i flyene og i felten – både når FMI skal anskaffe noget, og når Forsvaret skal bruge det,” siger Kristian Pedersen.

Arbejdet foregår i et felt, der udvikler sig ekstremt hurtigt. Erfaringer fra aktuelle konflikter viser, at løsninger, der virker i dag, kan være forældede i morgen. Derfor er forståelse, simulation og løbende tilpasning mindst lige så vigtig som selve teknologien.

Derfor er der netop oprettet en dedikeret EW-sektion i en ny afdeling i Udviklingsdivisionen i FMI, der erstatter Værnsfælles Videncenter. Det nye FMI Center for Teknologi og Innovation vil bestå af Teknologisektionen, EW-sektionen og DDIU (Danish Defence Innovation Unit). I EW-sektion skal der ansættes nye teknikere og tekniske rådgiver her i 2026.

En usynlig, men afgørende dimension

I mange år var elektronisk krigsførelse et specialiseret nicheområde. I dag er det blevet en integreret del af alle militære operationer – til lands, til vands og i luften. Fly, skibe, køretøjer og den enkelte soldat er alle afhængige af elektroniske systemer for at kunne navigere, kommunikere og kæmpe effektivt.

Krigen i Ukraine har i særlig grad tydeliggjort, hvor stor betydning elektronisk krigsførelse har fået. Her er jamming og spoofing af droner, kommunikationssystemer og satellitsignaler blevet hverdag på kamppladsen. Når signaler forstyrres eller manipuleres, kan avancerede våbensystemer miste deres effekt – eller i værste fald vende sig mod egne styrker.

Samtidig har udviklingen ført til nye løsninger. Et eksempel er fremkomsten af droner, der styres via fiberoptiske kabler for at undgå radiobaseret jamming. Det løser ét problem, men skaber nye udfordringer i forhold til rækkevidde, mobilitet og sårbarhed.

Offensivt og defensivt – to sider af samme sag

Elektronisk krigsførelse handler ikke kun om at beskytte sig mod forstyrrelser. Det er også et aktivt værktøj, der kan bruges offensivt. At kunne påvirke en modstanders kommunikation, sensorer eller våbensystemer kan give en afgørende fordel – ofte uden at affyre et eneste skud.

“Det ville være naivt kun at fokusere på den defensive side. Hvis ikke vi selv har kapaciteten og kan bruge den, så giver vi jo en fordel væk,” siger han.

Derfor er elektronisk krigsførelse i dag et område, som alle militære anskaffelser må forholde sig til. 

”Uanset om der er tale om nye fly, skibe, køretøjer eller sensorer, er spørgsmålet ikke længere, om elektronisk krigsførelse er relevant – men hvordan den indtænkes fra start. Og det er derfor, vi har fokus på det i vores hverdag,” fortæller Kristian.