Materiel
It og cyberområdet
Nye personeltransportcontainere på vej til Forsvaret. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har indgået kontrakt med danske DC Supply A/S om anskaffelse af 182 specialdesignede 20-fods containere til personeltransport.
DC Supply A/S har tidligere konstrueret personeltansportcontainere. De har dannet grundlag for de nye containere, der bliver produceret.
Når danske soldater i fremtiden skal transporteres på øvelser eller til skydebanen vil det blandt andet være i de nye personeltransportcontainere. De nye personelcontainere skal styrke Forsvarets kapacitet og imødekomme det øgede værnepligtsindtag fra 2026 og frem.
“Det er helt afgørende, at soldaterne har de bedst mulige arbejdsbetingelser. Med containere til personeltransport sikres, at soldaterne kommer sikkert rundt. Det er et vigtigt skridt i den fortsatte opbygning af Forsvarets kampkraft, og det bidrager til at Forsvaret kan løse sine opgaver med et højere beredskab og med større tyngde,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Fleksibel og effektiv transport af soldater
Personeltransportcontainerne kan rumme 17 soldater med fuld personlig udrustning. I alt kan vognen transportere 19 soldater, inklusive fører og vognkommandør i førerhuset på lastbilen, der bærer containeren. Alle soldater i containeren sidder i kørselsretning med integrerede sikkerhedsseler.
Den modulære konstruktion gør det hurtigt at montere og afmontere containerne på standard militærkøretøjer, der kan bære en 20-fods container. Klar til den nye værnepligt Forsvarets transportkapacitet kan derfor tilpasses efter opgavens karakter – fra øvelser i fredstid til internationale udsendelser.
“Det er et vigtigt skridt i at ruste Forsvaret til det kommende værnepligtsindtag og til styrkede indsatsmuligheder. Jeg er stolt af, at vi på fire måneder har fået denne aftale på plads. Det har kun været muligt ved en stor indsats fra FMI-medarbejdere og velvilje fra leverandøren,” siger oberstløjtnant Henrik Hvilsom, chef for Forretningsområde Kampstøtte i den landmilitære division i FMI.