Den moderne kampplads — læren fra krigen i Ukraine

Af Jan Schelbech, FMI KOM

DALO Days 2025 var i år mere end en messe for salg og udstilling. For beslutningstagere, militære interessenter og forsvarsindustrien blev messen et samlingspunkt for at omsætte læring fra Ukraine til konkrete vurderinger af doktrin, kapaciteter og industriens produktprioriteter. I et velbesøgt oplæg og interview pegede militæranalytiker på Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen systematisk på, hvordan krigen har ændret spillereglerne — og hvad Danmark bør gøre ved det.

Droner og økonomisk asymmetri

En af de mest gennemgående pointer i både oplæg og efterfølgende samtale var dronernes rolle. Anders Puck Nielsen slog fast, at ny teknologi tvinger os til at gentænke tidligere antagelser om, hvad luftoverlegenhed og evnen til at manøvrere på kamppladsen betyder.

“Det er tydeligt, at der er enormt meget, vi skal lære. Særligt omkring anvendelsen af droner, men der er også andre mulige ting som elektronisk krigsførelse og de teknologier, som ligger bag, der har stor betydning på den moderne kampplads. Det handler om alle mulige tekniske enkeltsystemer, og vi skal også erkende, at vi er bagud, og at det kan være svært at følge med udviklingen, når man ikke selv er i krig,” siger han.

Han forklarede videre, hvordan øjeblikkelig deling af efterretninger og sensordata ændrer tempoet i kampene og gør det svært at føre den offensive kamp.

“Det er noget, der fjerner overraskelsesmomentet, fordi der er så god overvågning over det meste af kamppladsen. Vi har teknologi, hvor enhederne kan dele information hurtigt,” fortæller Anders Puck Nielsen.

Den strategiske karakter af denne udvikling bliver bekræftet af analyser fra forskningsinstitutter. En rapport i år fra ”Center For Strategic & International Studies” (CSIS) fremhæver, hvordan autonome systemer og små droner har demokratiseret luftdomænet og ændret økonomien i krig — lavere pris pr. enhed kan skabe store effekter mod dyre platforme.

Information som kampplads — hurtigere end overraskelse

Når enheder kan dele data i realtid via smartphones, battle management-systemer og andre netværk, opløses noget af det traditionelle overraskelsesmoment. Det slog Puck Nielsen gentagne gange fast under arrangementet på DALO Industri Days 2025.

“Det fjerner mange af de ting, der skal til for at kunne lave god offensiv krig. At kunne lave den her manøvrekrig. Altså evnen til at sætte enheder ind hvor man ønsker det og skabe tyngde på kamppladsen. Så der vil være en tendens til fremover, at man kommer til at blive fanget i sådan et dødvande, som det ukrainerne sidder med nu,” siger han.

CSIS rapporten peger ligeledes på informationsdomænet som et af konfliktens fem centrale karakteristika og understreger, at informations- og narrativstyring har direkte konsekvenser for international støtte og operationel effektivitet.

Langtrækkende præcision — baglandet er ikke sikkert

På DALO Industri Days blev det gentagne gange nævnt, at missilernes rækkevidde ændrer risikoopfattelsen: Afstand er ikke længere ensbetydende med sikkerhed. Puck Nielsen formulerer det klart:

“Fordi man er langt væk fra fronten, så giver det ikke sikkerhed. Så selvom krigen måske foregår i de baltiske lande, så vil den også foregå i Danmark. Og vi er også nødt til at kunne ramme helt om på den anden side af Moskva. Det skal vi være opmærksomme på, siger han.

CSIS-analysen understreger behovet for forbedret luftforsvar, resilient infrastruktur og kapaciteter, der kan imødegå langtrækkende strike-funktioner — både defensivt og som del af afskrækkelsesinstrumentet. Det gør lidt op med den traditionelle danske tankegang, hvor offensive våben ikke har været i fokus.

Doktrin i forandring — tunge systemer under pres, men ikke uden værdi

Diskussionen om kampvogne, tungt artilleri og store fly står også centralt. Anders Puck Nielsen gør dog op med simplificeringen om, at disse systemer er blevet irrelevante; i stedet peger han på, at deres anvendelse må reevalueres i lyset af ny teknologi.

“Vi så det jo lidt i den ukrainske modoffensiv i 2023, hvordan man havde givet dem nogle kampvogne osv., og lige pludselig virkede det bare ikke. Det, der jo sker, det er, at meget af den her teknologi er fokuseret mod den defensive kamp.”

Han understreger, at udviklingen ikke bør læses som et klart signal om at skrotte de tunge platforme. I stedet peger han på behovet for nye kombinationer — som bedre beskyttelse, luftforsvar, elektronisk krigsførelse og billigere systemer, der kan sættes ind i stort antal, som man har råd til at miste.

Også CSIS-analysen fremhæver, at en moderne styrkestruktur bør bestå af flere typer end bare engangs- og robuste systemer. Den bør også rumme enheder, hvor tab er indregnet, og som kan operere med en højere grad af risikovillighed. Her er mindre og ubemandet materiel væsentligt i alle domæner. Det er også ukrainernes erfaring.

Danmark 2030 — robusthed, afskrækkelse og værnepligt som social kapital

Afslutningsvis peger Puck Nielsen på konkrete, politisk relevante tiltag: Øget robusthed i kommunikation og forsyningskæder, prioritering af luftforsvar og langtrækkende præcisionsmidler — og et nyt syn på værnepligtens rolle.

“Vi vil gerne forsvare os - vi vil gerne være pindsvinene. De kommende værnepligtige vil få en vigtig rolle igen, hvor de bliver mere veluddannede med funktionsuddannelser end under den fire måneder lange basisuddannelse, vi kender. Med flere værnepligtige og længere værnepligt for både mænd og kvinder, vil det formentlig også påvirke danskernes forsvarsvilje” fortæller han.

Han slutter af med at understrege, at afskrækkelse ikke nødvendigvis er provokation, men en måde at forebygge krig på. Evnen til at “gøre rigtig ondt på en modstander” er i praksis en forebyggende mekanisme, og det er der, vi skal hen,” fortæller han.