Jagten på de rigtige droner til Forsvaret

Af Jan Schelbech, FMI KOM

DALO Industry Days 2025. Det er torsdag. Johan, der er chef for UAS i den luftmilitære division i FMI, bevæger sig ind i Top Danmark hallen sammen med sit team af dronespecialister og chefen for den luftmilitære division i FMI, oberst Claus Qvist. De har en aftale med en mindre dansk droneproducent, der udspringer fra Danmarks Tekniske Universitet. Virksomheden har gode innovative ideer, de gerne vil dele. Johan og FMI har allerede indkøbt enkelte droner af producenten, der har taget interessant ny teknologi og droner med, som vi ikke kan afsløre her.

Effekt først — ikke tekniske tjeklister

Tempoet hvormed droneteknologien ændrer sig betyder, at mange små systemer kun er relevante i to-tre år. Det stiller krav til indkøbsmønstrene: I stedet for at formulere en lang række detaljerede tekniske krav skal bestilleren beskrive, hvilken effekt systemet skal levere. Johan fra Kapacitetscenter UAS forklarer:

”I skal kun forvente at have det her i to eller tre år, og så skal vi have penge til at købe noget nyt. Den tilgang skifter fokus fra produkt til mission: Hvad skal systemet observere? Hvilken datanøjagtighed kræves? Hvor længe skal det operere? Når kravene formuleres som målbare effekter, åbner det for flere tekniske løsninger og hurtigere iteration.”

En effektiv anskaffelse af droner kræver et tæt samarbejde med producenter. Det gælder bl.a. den danske droneproducent Nordic Wings.

Tests, korte forløb og indbygget udvikling

For at undgå at låse sig fast i forældet materielpå droneområdet arbejder FMI med korte, operationelle testindkøb og dynamiske udbud. Kontrakter indeholder i stigende grad betalte udviklingstimer hos leverandøren — ikke som ekstravagance, men som nødvendighed:

”Når vi budgetterer nogle af disse kapaciteter, indgår muligheden for at bruge penge på udviklingstimer hos leverandøren… fordi det produkt, vi køber i dag, kan være irrelevant om lidt,” siger Johan.
Samtidig må logistik, reservedelsforsyning, uddannelse og cybersikkerhed være tænkt ind fra dag ét; serviceaftaler og responstider (SLA’er) er med til at gøre opgraderings- og vedligeholdelseslinjen realistisk.

Brugerinddragelse gør forskellen

At lade slutbrugerne stå i centrum af evalueringen mindsker risikoen for løsninger, der fungerer i laboratoriet, men fejler i marken. Johan:
”Vi går fra lange udbud med detaljerede kravspecifikationer til forløb, hvor brugerne er med, når leverandørerne kommer og laver live fremvisninger.”
Når operatører ser systemet i deres egen kontekst — fra udpakning i et pansret køretøj til kontrol under stress — afsløres ergonomiske, transport- og interoperabilitetsbehov, som få leverandører ellers ville have forudset.

Læring fra Ukraine: Hastighed, volumen og improvisation

Krigen i Ukraine har vist, hvordan billige, masseproducerede UAS’er kan ændre kamppladsdynamikken, og hvordan improvisation og lokal tilpasning ofte er afgørende. Johan understreger dilemmaet:

”Du kan næsten altid købe noget i dag, som om halvandet år kan være forældet. Men hvis vi ikke køber noget, har vi ingenting.”

For Danmark betyder det, at indkøb skal kombinere hurtighed med styring: Vi skal kunne integrere nye sensormoduler eller software uden at bryde sporbarhed, sikkerhed eller budgetdisciplin.

Counter-UAS er en integreret vurdering

Bag enhver anskaffelse af droner må man ligeldes vurdere truslen fra spoofing, jamming og andre elektromagnetiske angreb.
Johan slår fast:

”Vi kan ikke købe rigtige droner uden at tage højde for det miljø, de sættes ind i, og de trusler, systemerne udsættes for.”

Overvejelser om alternative styringsmetoder (fx fiberforbindelser), robust kommunikation, redundans i sensorer og hurtig, automatisk detektion er faste elementer i vurderingen. Effektive modforholdsregler bygger på lagdeling: Tidlig detektion, hurtig klassifikation og passende neutralisering — ikke én enkelt løsning.

Teknologi er kun så god som operatørens evne til at bruge den. Derfor er menneske-maskine interaktion et centralt fokus: Hvor intuitiv er kontrolfladen? Hvor hurtigt kan en operatør få et system luftbåren under stress?

Hvordan håndteres degradation af forbindelsen? Træning, realistiske scenarier og evalueringssløjfer sikrer, at teknologiske gevinster omsættes til faktisk operativ effekt.

Praktiske konsekvenser for FMI’s indkøbspolitik

Sammenfattende betyder Johans tilgang, at FMI på droneområdet skal arbejde med korte leveringstider, bundne udviklingstimer i kontrakter, tæt brugerinvolvering i testfaser og et sæt minimumskrav for interoperabilitet og robusthed.

Dette kombinerer statslig ansvarlighed (dokumentation og revision) med behovet for forsvarsindustriel agilitet.

Konklusion — pragmatisme over perfektion

Jagten på de rigtige droner er først og fremmest jagten på relevante kapaciteter. I stedet for at jagte den mest avancerede platform til enhver pris, prioriterer FMI systemer, der kan løse opgaven nu, som samtidig kan opgraderes løbende. Som Johan siger:
”Vi skal passe på ikke at blive blændet af behovet for at have det allermest opdaterede til enhver tid – det handler mest om, om det kan løse opgaven.”

Den tilgang placerer brugernes operative effekt i front, kobler anskaffelse med industriel udvikling og fastholder de demokratiske retsprincipper i forhold til indkøb— alt sammen afgørende for at sikre Forsvarets UAS-kapaciteter både nu og i fremtiden.

Fakta — Nøglen til moderne UAS-anskaffelser

• Planlæg kun på 2–3 års relevans for mange af de små systemer; budgetér med løbende opgraderinger.
• Beskriv ønsket opgaveeffekt frem for detaljerede tekniske løsninger.
• Indbyg økonomi til udvikling i kontrakter; køb ind lidt ad gangen.
• Fokus på interoperabilitet, dokumenteret firmware og minimale miljøtolerancer.
• Inddrag counter-UAS-vurdering i alle anskaffelser.