Et argentinsk C-130 fly pakkes med reservedele og støtteudstyr.

Et argentinsk C-130 pakkes med reservedele og ekstraudstyr. Foto: FMI. 

Af FMI KOM

 

I slutningen af november kom en argentinsk delegation til en våd og stormfuld Flyvestation Skrydstrup for at pakke til den første hjemtagelse af operative F-16 fly til Argentina. Foruden de seks fly, som blev fløjet af danske piloter, skulle der også pakkes en hel del ekstraudstyr, som de argentinske flymekanikere m.m. skal bruge til vedligeholdelsen af flyene fremadrettet. Dette blev fragtet i et argentinsk C-130 transportfly.

 

Stor ceremoni i Argentina

 

Fredag 5. december landede flyene i sol og sommer i Argentina. Hele landet har over weekenden fejret de nye kampfly, som fremadrettet skal anvendes i det argentinske Flyvevåben. F-16 flyene har i over 40 år udgjort rygraden af det danske Flyvevåben, og selvom nogle af flyene efterhånden har en del år på bagen, er de løbende blevet moderniseret, forstærket og vedligeholdt i en sådan grad, at de fly, som argentinerne modtager fortsat er topmoderne med mange flyvetimer tilbage.  

 

Overdragelsen af de resterende F-16 fly til Argentina sker løbende frem til og med 2028, hvor der årligt leveres seks fly. Hver levering af F-16 indeholder bl.a. en pakke af reservedele, støtteudsyr, motorer og simulationsudstyr.