Ane er FMI's repræsentant i det projekt som på sigt skal anskaffe Ubemandede Sejlende Enheder til Søværnet.

Et nyt projekt i Forsvaret skal bane vejen for anskaffelsen af sejlende droner. Foto: FMI KOM

Af Felix Kjær, FMI KOM

 

Suverænitetshåndhævelse, overvågning af kritisk infrastruktur og skibstrafik er i dag nogle af de opgaver, der løses af Forsvaret og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Fælles for opgaverne er i dag, at de kræver, at et fartøj med en besætning er tilstede.

Men det er ikke sikkert, at det i fremtiden er nødvendigt. Forventningen er nemlig, at det inden for en årrække vil være muligt at indsætte ubemandede sejlende enheder, som døgnet rundt kan bevæge sig rundt i de danske farvande og dermed udvide Søværnets tilstedeværelse, overvågning og handlekraft – uden at øge bemandingen. Det vil potentielt give Søværnet mulighed for at dække større geografiske områder, løse flere opgaver og operere i højrisikomiljøer uden at sætte personer i fare.

Det er den fremtid, FMI og Forsvarskommandoen sammen med industrien og vidensorganisationer er ved at blive klogere på.
For bordenden af dette samarbejde sidder Ane, hun er chefen for afdelingen for ubemandede sejlende enheder – forkortet kaldet USV-er – i den maritime division i FMI. Projektet og Ane står nu over for en enorm opgave med at udvikle, afprøve og på sigt eventuelt anskaffe sejlende droner, som de også kaldes.

”Mit fokus er på afprøvning af de forskellige systemer, hvilke sensorer skal de have, hvilke opgaver skal løses, og hvordan den data, systemerne indsamler, skal bruges af Forsvaret,” siger Ane.

Læren fra udlandet

I USV-verdenen er Ukraine umulig at komme udenom.

For selv om Ukraine er et land uden en flåde, har det formået at skubbe en teknisk overlegen fjende tilbage. Ved hjælp af sejlende droner har Ukraine nemlig sikret, at Rusland i dag ikke kan operere i store dele af Sortehavet.

Det er ikke alle erfaringerne fra Ukraine som kan, eller skal, overføres til Danmark, men kort fortalt handler det om:

  • Tempo: Udvikling og afprøvning skal foregå hurtigt i korte forløb.
  • Modularitet: Udstyr/sensorer skal kunne skiftes alt efter opgaven.
  • Iteration: Vi tester, justerer, tester igen og lærer af vores erfaringer.


"Pointen er ikke den enkelte USV, som testes, men evnen til at arbejde hurtigt, modulært og omsætte vores erfaringer til viden, som kan bruges i den næste test," forklarer Ane. 

Hvad testes nu?

Inden Forsvaret kan trykke på “købeknappen” på baggrund af en politisk beslutning, er der både tekniske, juridiske og operative spørgsmål, som skal afklares. Hvordan håndteres de store datamængder, USV’erne indsamler, hvor skal de operere, og hvilke opgaver skal de løse?

”FMI’s arbejde foregår aldrig i et vakuum. Min afdeling arbejder tæt sammen med Forsvarskommandoen, Søfartsstyrelsen, Forsvarets Dronecenter, andre dele af FMI og ikke mindst industrien og forskningsinstitutionerne,” siger Ane.

For at imødekomme nogle af de mange spørgsmål er de første test allerede undervejs. Siden juni har de ubemandede sejlende enheder fra den amerikanske leverandør Saildrone sejlet rundt i Østersøen og indsamlet data som en del af en såkaldt ”operativ afprøvning”.

”At kunne teste en sejlende drone operativt er den bedste måde at indhente erfaringer på. Det er netop den slags test af flere forskellige systemer, der er vigtig for, at vi får indsamlet den nødvendige viden,” fortæller Ane.


Test af forskellige ubemandede sejlende enheder er en af de mange opgaver, FMI står overfor. Her ses amerikanske Saildrone, der blev søsat fra Køge Marina i sommer. Foto: FMI KOM
Test af forskellige ubemandede sejlende enheder er en af de mange opgaver, FMI står overofor. Her ses den amerikanske Saildrone, der blev søsat fra Køge Marina i sommer. Foto: FMI KOM

Der er stadig langt til en endelig anskaffelsesmodel. Dog er flere operative test af systemer, åbne opgaveudbud, hvor leverandørerne selv byder ind eller projektbaserede løsninger, hvor FMI vælger leverandører fra projekt til projekt, nogle af de tilgange projektet har drøftet.

Betydningen for Søværnet

 

Ubemandede sejlende enheder kommer i alle størrelser, dog har de især ét fællestræk; evnen til at operere uden en besætning, hvilket vil markere et stort skifte for Søværnet.

”Ingen besætning betyder, at du fjerner soldater fra potentielt skarpe situationer, og Søværnet vil kunne være tilstede mange steder samtidigt,” siger Ane.

Når FMI og Forsvarskommandoen går sammen med vidensinstitutioner og industrien om at forme den næste generation af sømilitær teknologi, handler det ikke kun om en ny kapacitet, det handler om at sikre et fleksibelt, robust og moderne Forsvar, der er klar til fremtidens udfordringer.

Hvad er et Uncrewed Surface Vessel (USV)?

Et Uncrewed Surface Vessel – på dansk en ubemandet sejlende enhed – er et ubemandet fartøj, der sejler på vandoverfladen.

En USV kan fjernstyres eller sejle helt eller delvist autonomt. Fartøjet fungerer som en fleksibel platform, hvor forskellige udstyrspakker kan monteres alt efter opgaven, eksempelvis sonar til undervandsovervågning, sensorer til rekognoscering, udstyr til søredning, rydning af miner eller materiel til nedkæmpelsen af fjenden.

USV’er anvendes allerede i dag af flere lande i forskellige opgaver, der spænder fra miljøovervågning til militære formål. Fartøjerne vil i fremtiden blive en vigtig brik i maritim suverænitetshåndhævelse.