Materiel
It og cyberområdet
Sverige, Danmark, Finland og Norge har 12. juni underskrevet en aftale med Nammo A/S om leverancer, produktion og service af ammunition i fredstid, krisetid og krig.
De nordiske lande har underskrevet en aftale med Nammo A/S om leverancer, produktion og service af ammunition.
Den aktuelle sikkerhedssituation i Europa kræver initiativer, der kan styrke og sikre en robust ammunitionsproduktion, som i den nordiske region kan understøtte opbygningen af nødvendige lagre til de væbnede styrker. Aftalen vil bidrage til forsyningssikkerhed i en tid præget af usikkerhed omkring ammunitionsproduktion og samtidig styrke det forsvarsindustrielle fundament i alle de nordiske lande. Dette vil understøtte de stærke bånd i NORDEFCO-samarbejdet og sikre fortsatte leverancer til militære operationer samt støtte til Ukraines kamp mod Rusland.
"Vi er meget tilfredse med, at denne aftale nu skaber rammerne for Nammo som en stærk og engageret partner inden for ammunitionsproduktion. Nammo har mange års erfaring og ekspertise, som i det fremtidige partnerskab vil sikre kvalitetsprodukter til vores styrker," udtaler de underskrivende parter.
Aftalen vil i første omgang fokusere på produktion af 155 mm artilleriammunition og håndvåbenskalibre og skal desuden styrke det fremtidige nordiske forsvarssamarbejde, fx inden for forskning og udvikling, nye produkter og fælles brug af ammunition.
12.juni har Sverige, Danmark, Finland og Norge underskrevet en aftale om et strategisk partnerskab med Nammo AS for at skabe de nødvendige rammer for forsyningssikkerhed i fredstid, krisetid og krig for de væbnede styrker i de fire lande.
Aftalen har potentiale til at tredoble produktionskapaciteten for ammunition i fredstid i Norden.
Aftalen muliggør en fælles nordisk kommerciel tilgang til indkøb af ammunition gennem en etableret fællesindkøbsaftale.
Aftalen danner grundlag for yderligere nordisk samarbejde og understøtter fælles brug af ammunition på tværs af landene.
Aftalen muliggør en fortsat fælles nordisk støtte til Ukraine.