I Cyberdivisionen understøtter Nikolaj it-systemer, der er med til at sikre Danmark

”Jeg ville arbejde for Cyberdivisionen. Der var selvfølgelig andre muligheder, men jeg var stædig og sendte en god håndfuld ansøgninger afsted indtil det lykkedes,” fortæller Nikolaj. ”Jeg havde haft en god tid som konstabel, og jeg kunne se, at der var masser af områder, hvor IT kunne forbedres. Med min dataloguddannelse fik jeg kompetencerne til faktisk at gøre noget ved det.”

I dag arbejder Nikolaj i Cyberdivisionen i en rolle som it-ansvarlig (ITA) for flere af Forsvarets basale it-systemer. Han fortæller:

”Jeg er bindeled mellem forretningen, forretningens behov og udviklerne. Jeg arbejder både med ren SQL-programmering og forvaltning af de it-systemer, jeg har ansvar for. Jeg optimerer kode over for udviklerne og sikrer, at systemerne og processen kører glidningsfrit.”

Strategi og teamledelse

Nikolaj arbejder strategisk med governance, data, risikovurdering, klassifikationsgrader og prioritering– og han er teamleder for syv eksterne konsulenter. Som projektleder i teamet er han ansvarlig for kvalitetssikring af indsamling og levering af data på tværs af koncernen.

Han skal have styr på, hvordan person A’s arbejde påvirker person B – og at alle brikker i et projekt passer sammen. Økonomisk prioriterer han mellem opgaver med et budget på et tocifret millionbeløb.

Hvilke it-systemer, han præcis arbejder med, er klassificeret, men han leverer data til Forsvarsministeriet og til kolleger på tværs af organisationen:

”De rapporter, vi laver, er nødvendige for, at Forsvarets ledelse, og i sidste ende politikerne, kan træffe afgørelser på et oplyst grundlag.

Uden ’plug and play’

Nikolaj arbejder i systemer med høj kompleksitet – og hans ansvarsområder er uden ’plug and play’-løsninger:

”Udover den enkelte rapport og visualisering er det mig og mit team, der står for, hvordan styrings- og visualiseringsværktøjerne skal integreres, så det fungerer så gnidningsfrit som muligt for beslutningstagerne og dem, der skal bruge det ude i den spidse ende.”

Hans opgaver i Cyberdivisionen kræver både teknisk overblik og evnen til at kommunikere med mange forskellige kollegaer og fagligheder. Det er brug for både baggrunden som datamatiker og som konstabel. Nikolaj fortæller:

”Det betyder meget for mig at arbejde et sted, hvor alle rykker sammen i bussen, hvis alarmen går. Både civile og militære. Den fællesskabsfølelse finder du ikke mange steder. Her er en stærk følelse af, at det arbejde vi gør, virkelig er nødvendigt og ønsket. At det vi gør ikke bare går til overskud til en CEO, men betyder noget for et mere sikkert Danmark.”

Risikovurdering og klassifikationsgrader

Når en ny Windows-version eller et nyt datacenter skal implementeres, er det Nikolaj, der sørger for, at informationen er samlet ét sted:

”Jeg arbejder meget med risikovurdering, klassifikationsgrader og prioritering. For eksempel kan jeg sidde med rapportering, som måske ikke er kritisk her og nu – men som på længere sigt er afgørende for udvikling af Forsvarets systemer. Samtidig skal jeg kunne reagere på dag-til-dag behov, hvis der sker noget på de centrale systemer, vi understøtter,” siger han og fortsætter:

”Jeg har stor indflydelse på, hvilke opgaver jeg tager fat i, og hvordan vi gør tingene. Det giver både faglig motivation og personlig tilfredshed.”

Højt tempo og kollegastøtte

Nikolaj beskriver Cyberdivisionen og Forsvaret som et sted med en stærk kultur for både faglig og emotionel støtte:
”Vi kan tale om frustrationer, vi kan grine sammen, og vi kan hjælpe hinanden videre. Den åbenhed betyder meget i en hverdag, hvor tempoet er højt og presset på Forsvaret er stort.

Samtidig arbejder vi på tværs af mange profiler: Akademikere, dataloger, ingeniører, soldater, jurister. Den blanding er en styrke. Jeg ser mig selv som en af dem, der kan påvirke kulturen positivt – fordi jeg som ITA har en stor berøringsflade ud i resten af Forsvaret, når jeg skal levere til brugerne,” siger Nikolaj og runder af:

”Vi er ikke nok folk, og derfor er der altid mere at lave, end vi kan nå. Men det bliver ikke lagt som et pres på den enkelte medarbejder. Det er ikke den enkeltes ansvar, at vi ikke er flere. Til gengæld er der altid en opgave, der motiverer dig – og hvis du tager ansvar, er der plads til at vokse.”