Forsvarets nye faner er lavet med flere hundrede år gammelt håndværk

Af: Oliver Nordahl Johansen, FMI KOM

Når de nye faner og estandarter skal fremstilles, bliver det gjort efter stolte håndværkstraditioner. De helt små detaljer er i højsædet, når både guldbroderede og guldbemalede faner bliver til.

Ældgammelt håndværk 

Den første af de nye faner blev overdraget til Den Kongelige Livgarde i Høvelte, hvor Kong Frederik var med til at indvie fanen ved at slå kongesøm i. Fanen er en regimentsfane, der er produceret efter en gammel nedarvet broderimetode kaldet cantillebroderi.

”Vi har leveret en hel del faner til Forsvaret, men det har været noget helt særligt med den første af de nye faner med Kong Frederiks navnetræk og våbenskjold. Sådan en opgave får man ikke hver dag,” siger Majbritt Kildebæk Raun, indehaver af Design Flag, der leverer fanerne.

Cantillebroderi er en særlig form for guldbroderi, hvor man broderer med fine metaltråde, typisk guld- eller sølvfarvede tråde, der er snoet som små spiraler eller fjedre. Teknikken bruges især til ceremonielle tekstiler som faner, uniformer, kongekåber og kirketekstiler. De flere hundrede år gamle teknikker er utroligt tidskrævende og kræver høj præcision.

1. 1
2. 2
3. 3
4. /
5. 2

Den første fane med H.M. kongens navnetræk blev overdraget til Den Kongelige Livgarde, hvor H.M. Kongen slog det første søm i. FOTO: René Wendt / Forsvaret

H.M. Kongen overdrager her ny estandart til Gardehusarregimentet i Slagelse. FOTO: Anders V. Fridberg / Forsvaret  

Guldbemalet silke

Omkring 1800-tallet begyndte man at bevæge sig fra teknikken med guldbroderi til at lave guldbemalede faner, hvor motiver og tekst bliver lagt i bladguld på silkestoffet. Arbejdet kræver stor præcision og en helt stabil hånd, da guldet lægges i tynde lag og ikke kan rettes, når det først er påført. Og det er stadig den metode, der anvendes i dag på langt størstedelen af Forsvarets faner.

De stolte håndværkstraditioner er blevet ført videre gennem generationer, og både cantillebroderiet og guldbemalingen bygger på teknikker, som ikke kan læres på en almindelig uddannelse, men kræver, at viden og erfaring nedarves gennem generationerne.

”Det er jo noget helt særligt, at vi stadig kan lave det her i dag. Det er et håndværk, der er blevet givet videre fra person til person. Det er nogle teknikker, som vi er nødt til at holde fast i, hvis vi også skal kunne lave og vedligeholde de her faner i fremtiden,” fortæller Heidi fra FMI, der arbejder med anskaffelse af Forsvarets faner.

1. 1
2. 2
3. 3
4. 4
5. /
6. 3

Der er meget få i Danmark, der mestrer teknikkerne bag cantillebroderi og guldbemaling.

Der benyttes en helt særlig form for tråd til cantillebroderi.

Cantillebroderi kræver en rolig og præcis hånd.

Flere faner på vej

Hos Gardehusarregimentet fik man tidligere på året indviet en ny guldbemalet fane og estandart og hos Beredskabsstyrelsen har man fået indviet en ny fane, hvor også selve spyddet er dekoreret med kongens monogram. I løbet af året får flere regimenter nye faner. Blandt andet får Jydske Dragonregiment senere på året ny estandart med kongens monogram.