Materiel
It og cyberområdet
I Jægerspris følger FMI tæt med, når NATO tester sensorer mod små droner. For Counter-UAS-chef i FMI handler det om at forstå, hvad teknologien faktisk kan – før Forsvaret køber den.
NATO STO 348 arbejdsgruppen arbejder med teknologi til detektion af mindre droner i komplekse miljøer.
Af Jan Schelbech, FMI KOM
Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn viser sig fra sin mere nådige side. Solen ligger over terrænet, men mod vest hænger mørke bygeskyer og varsler, at vejret hurtigt kan skifte.
I det fjerne kan man høre Forsvarets nye M/25-geværer bjæffe. Indimellem blandes lyden med den tungere rytme fra et let maskingevær. Hen over kakofonien af skud ligger en anden lyd. Svagere, men insisterende. En snerren, som er vanskelig at retningsbestemme.
For den indviede er der ikke tvivl. Det er lyden af droner. Tre mindre ubemandede luftfartøjer er på vej ind over terrænet.
Anledningen er NATO SET 348, en arbejdsgruppe under NATO’s Science and Technology Organization, hvor civile virksomheder, forskningsmiljøer og militære interessenter fra flere NATO-lande udvikler og tester teknologi til at identificere mindre droner i komplekse miljøer. Gruppen er kommet i stand på dansk initiativ, og FMI’s Udviklingsdivision er vært for aktiviteten i Jægerspris.
Blandt deltagerne denne dag er også Kasper, chef for Kapacitetscenter Counter UAS i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Han har ansvaret for anskaffelse og drift af Forsvarets Counter-UAS-materiel, og selv om meget af teknologien ikke er ny for ham, er besøget i Jægerspris en vigtig del af arbejdet.
”Alt, hvad der foregår i NATO på det her teknologiområde, følger vi med i for at blive klogere, på hvad teknologien kan – og hvad den ikke kan. Når det foregår i Danmark, har det stor værdi at komme ud og se det med egne øjne,” siger han.
Counter-UAS handler om at opdage, identificere og i sidste ende imødegå droner. Men det er også et område, hvor teknologien udvikler sig med usædvanlig hastighed. Sensorer, kameraer, akustiske systemer, radarer, kunstig intelligens, software og kommandosystemer skal kunne spille sammen, hvis små droner skal opdages i tide og håndteres korrekt.
For FMI er det derfor ikke nok at læse datablade eller høre præsentationer fra leverandører. Man skal tæt på teknologien, tæt på udviklingen og tæt på de internationale miljøer, hvor erfaringer og løsninger bliver afprøvet.
”Deltagelse i NATO-aktiviteter giver os en langt bedre evne til at udfordre leverandørerne og finde ud af, hvad systemerne rent faktisk kan. Det giver os en dybdeviden, så vi kan stille konkrete spørgsmål og kvalificere vores markedsundersøgelser. På den måde kan vi understøtte Forsvarets behov bedst muligt,” siger Kasper.
Det er en pointe, han vender tilbage til flere gange. På Counter-UAS-området er der mange aktører, mange teknologiske løfter og mange produkter på vej mod markedet. Samtidig er der betydelige investeringer på forsvarsområdet, og det skaber et marked, hvor både modne produkter og mere uprøvede løsninger konkurrerer om opmærksomheden.
Der er enormt mange penge på vej til forsvarsområdet, og derfor er der også mange interesser i at sælge ind til det. Vores opgave er at fokusere på markedsmodne produkter og beviselige kapaciteter, siger han.
Krigen i Ukraine har vist, hvor hurtigt både droner og modforanstaltninger kan udvikle sig. Nye løsninger bliver afprøvet, tilpasset og ændret i meget korte cyklusser. Det påvirker også arbejdet i Danmark.
I FMI foregår der derfor et løbende og tæt arbejde sammen med Forsvarskommandoen om at forbedre Forsvarets Counter-UAS-kapaciteter. Det handler både om drift af eksisterende materiel, kommende anskaffelser og om at forstå, hvor teknologien bevæger sig hen.
“På UAS- og Counter-UAS-området går udviklingen så hurtigt, som vi også ser i Ukraine, at vi i nogle tilfælde er nødt til at komme tidligere ind i innovationsloopet. Vi skal forstå mulighederne og begrænsningerne, før teknologien ender som et produkt, der kan leveres i større antal,” siger major Kasper.
Det ændrer ikke ved, at Forsvaret har brug for robuste og gennemprøvede løsninger. Men det betyder, at FMI på nogle områder må følge teknologien tættere og tidligere, end man traditionelt ville gøre i et klassisk materielanskaffelsesforløb.
NATO SET 348-aktiviteten i Jægerspris har især fokus på sensorer. Her testes og demonstreres blandt andet kamera- og akustiske løsninger, der kan bidrage til at opdage små droner. Resultaterne fra forsøgene er ikke offentlige, men pointen er klar: Det bliver stadig vigtigere, at forskellige sensorer og systemer kan integreres.
For én sensor alene er sjældent nok. Små droner kan være svære at se, høre og følge, særligt i komplekse miljøer med støj, bevægelse og skiftende vejr. Derfor er udviklingen på vej mod løsninger, hvor flere sensortyper samler data i et fælles billede, som kan understøtte hurtigere og bedre beslutninger.
Major Kasper beskriver området som teknologisk krævende, netop fordi næsten alle de store udviklingsspor i moderne forsvarsteknologi mødes her.
”Man kan næsten sætte alle tidens begreber på området: AI-understøttet, skalerbart, battle-proven, softwaredefineret, integrerbart, autonome, sikkerheds-certificerede og med lav supply-chain-risiko. Det er utroligt komplekst at få alle elementer, anskaffe hurtigt, og til den bedste mulige pris for skatteborgeren. Det gør området både vigtigt og vanskeligt at arbejde med,” siger han.
Derfor opfordrer han også leverandører til at deltage i de internationale øvelsesaktiviteter, hvor interoperabilitet og integration bliver testet i praksis. NATO arbejder ikke kun med sensorforsøg som SET 348, men også med tekniske interoperabilitetsøvelser, hvor virksomheder og systemer afprøver, om de kan dele data og indgå i større sammenhænge.
Tilbage i Jægerspris er dronelyden igen svær at placere. Den kommer nærmere, forsvinder kort i vinden og dukker op igen over skuddene fra terrænet.
For de fleste er det blot lyden af en ny teknologi på øvelse. For Kasper og hans medarbejdere er det også lyden af et kapacitetsområde, hvor FMI skal holde sig tæt på udviklingen, skelne mellem teknologiske løfter og reelle løsninger – og sikre, at Forsvaret får materiel, der virker, når behovet er der.