Leasingaftale underskrevet på leasing af lette transportfly

FMI har underskrevet en aftale med den danske virksomhed Blackbird Air på leasing af lette transportfly.

FMI har underskrevet en aftale med den danske virksomhed Blackbird Air på leasing af lette transportfly. Der er tale om en såkaldt operationel leasing, hvilket betyder, at virksomheden årligt forpligter sig til at kunne stille med 480 flyvetimer årligt inklusive fly, besætning, vedli-geholdelse, forsikring og administration. Leasingperioden løber i otte år med mulighed for forlængelser.

 

Opgaven med persontransport har tidligere været løst af Forsvarets Challenger-fly, men det blev i forbindelse med delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget 2024-2033 af januar 2025, besluttet, at Challenger-flyene skal udfases. Dermed skulle Forsvarets kapaciteter bl.a. inden for lufttransport styrkes, hvilket har medført at der er indgået denne leasingaftale.

 

Aftalen med Blackbird Air er med start i juli 2026.