Materiel
It og cyberområdet
EU har lanceret EDIP (European Defence Industry Programme) for at styrke Europas forsvar, industrielle kapacitet og forsyningssikkerhed og samtidig reducere fragmenteringen mellem nationale markeder.
EDIP (European Defence Industry Programme) er EU’s rammeprogram og skal styrke EU’s forsvar, industrielle kapacitet og forsyningssikkerhed. Programmet skal samtidig reducere fragmentering mellem nationale forsvarsmarkeder.
Formål:
EDIP åbner op for EU-tilskud til projekter på forsvarsindustriområdet indenfor teknologi, innovation, udvikling og produktion. EDIP kan således være en indgang for danske virksomheder og videns institutioner til at indgå i projekter på strategiske kapabilitetsområder.
Industrial Reinforcement Actions (IRA):
IRA støtter projekter, der styrker europæisk produktionskapacitet inden for forsvarsindustrien – fra råmaterialer og komponenter til færdige systemer.
Projekterne kan for eksempel omhandle:
Projekterne skal gennemføres af et konsortium med mindst tre juridiske enheder, hvor mindst to skal være fra forskellige EU-medlemslande eller en SEAP (Structure for European Armament Programme). SEAP er en EU-godkendt struktur til fælles udvikling og indkøb af forsvarssystemer mellem medlemsstater.
Støtte kan gives til projekter inden for følgende områder:
Tilvalg: Work Packages (WP)
Projekter kan indeholde supplerende aktiviteter målrettet risikohåndtering, for eksempel:
Beskyttelse af produktionsfaciliteter.
Styrkelse af IT- og cybersikkerhed.
Reducere risici for produktionsforstyrrelser eller sabotage.
Målgruppe:
Målrettet forsvarsvirksomheder, herunder underleverandører af SMV’er. Både virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter eller offentlige institutioner etableret i EU kan indgå i projektsamarbejdet og således være berettiget til EU-finansiering.
Formål:
Projekterne skal styrke produktionen af kritiske forsvarsprodukter og adressere flaskehalse i forsyningskæderne, for eksempel ved udvidelse af produktionslinjer, investering i nyt udstyr eller opkvalificering af arbejdskraft.
Krav:
Økonomisk ramme (det totale støttebeløb afsat per emne) og finansiering:
| Område | 2026 | 2027 |
| Energirige materialer og komponenter | 166,4 mio. euro | - |
| Kritiske elektroniske komponenter | 45,75 mio. euro | 76,5 mio. euro |
| Platforme og færdige systemer | 62,75 mio. euro | 90 mio. euro |
EU-støtten kan normalt dække op til 35% af de støtteberettigede omkostninger. Hvis visse betingelser er opfyldt, kan støtten øges op til 50%. Hvis projekter indeholder risikohåndterende aktiviteter (Work Packages), kan der desuden tildeles op til 500.00 euro ekstra pr. projekt.
Frister:
Common Procurement Actions (CPA)
CPA støtter samarbejde mellem medlemsstater og associerede lande om fællesindkøb af forsvarsmateriel i alle stadier af livscyklussen, herunder bl.a. indkøb til strategiske reserver af forsvarsmateriel, komponenter og råmaterialer.
Støtte kan gives til projekter inden for følgende områder:
Målgruppe:
Både virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter eller offentlige institutioner etableret i EU kan indgå i projektsamarbejdet og således være berettiget til EU-finansiering. De direkte modtagere af EU-tilskud vil typisk være nationale myndigheder eller indkøbsorganisationer. Forsvarsvirksomheder, herunder SMV’er og underleverandører, deltager normalt gennem kontrakter, ikke som direkte modtagere af EU-støtte.
Formål:
At fremme samarbejde mellem medlemsstater om anskaffelse af forsvarsmateriel. Fokus er på stordriftsfordele, interoperabilitet og hurtigere levering.
Krav:
Økonomisk ramme (det totale støttebeløb afsat per emne):
| Område | 2026 | 2027 |
| Anti-drone systemer | 30 mio. euro | - |
| Ammunition, missiler og andre eksplosive våben | 60 mio. euro | - |
| Luft- og missilforsvarssystemer | - | 60 mio. euro |
| Land- og flådeplatforme | - | 60 mio. euro |
| C5ISR og andre relaterede rumprodukter | - | 30 mio. euro |
Frister:
Ukraine Support Instrument (USI)
USI er et særskilt element under EDIP, der skal styrke forsvarsindustrielt samarbejde mellem EU og Ukraine gennem langsigtede industripartnerskaber.
Under elementet findes to spor:
1. Industrial Reinforcement Actions under the Ukraine Support Instrument (USI-IRA)
Grænseoverskridende industriprojekter med deltagelse af både ukrainske og europæiske virksomheder, hvor produktionen både kan foregå i Ukraine og i medlemslande.
Støtte kan gives til projekter inden for følgende områder:
Tilvalg: Work Packages (WP)
Projekter kan indeholde supplerende aktiviteter målrettet risikohåndtering, for eksempel:
Målgruppe:
Både virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter eller offentlige institutioner etableret i EU og Ukraine kan indgå i projektsamarbejdet og således være berettiget til EU-finansiering. Projekter vil typisk involvere forsvarsvirksomheder i EU og Ukraine. Offentlige myndigheder og statslige forsvarsorganisationer kan deltagere som partere, særligt i projekter der omfatter kapacitetsopbygning, standardisering eller regulering.
Formål:
At modernisere og opskalere Ukraines forsvarsindustri samt styrke integrationen med den europæiske forsvarsindustri, og adressere kritiske kapabilitetsmangler, bl.a. inden for luftforsvar og ubemandede systemer.
Krav:
Økonomisk ramme (det totale støttebeløb afsat per emne) og finansiering:
| Område | 2026 | 2027 |
| Missiler, ammunition og bomber | 90 mio. euro | - |
| UAS og C-UAS (Droner og anti-droner) | 40 mio. euro | - |
| Missiler, ammunition og bomber | - | 90 mio. euro |
| UAS og C-UAS (Droner og anti-droner) | - | 40 mio. euro |
Støtten gives som engangstilskud. EU-støtten kan dække op til 100% af de støtteberettigede omkostninger. Hvis projektet indeholder risikohåndterende aktiviteter (Work Packages), kan der desuden tildeles op til 500.00 euro ekstra pr. projekt.
Frister:
2. Supporting Actions for defence innovation actions under the Ukraine Support Instrument (USI-SA) – Invitation-based action
Et særskilt støtteinstrument under USI, der skal adressere Ukraines mest presserende militære behov.
Støtte kan gives til projekter inden for følgende områder:
Støtten gives som Financial Support to Third Parties (FSTP), hvor fonden tildeler engangsbeløbet direkte til Innovation Development Fund (IDF), som er en ukrainsk myndighed.
Målgruppe:
Instrumentet er primært målrettet:
Både fra Ukraine og EU. Der er særligt fokus på produktion i Ukraine, men produktion i EU er også mulig.
Formål:
Styrke genoprustningen og moderniseringen af Ukraines teknologiske og industrielle base samt støtte innovative løsninger fra ukrainske og europæiske SMV’er og startups til Ukraines forsvarsbehov.
Krav:
Økonomisk ramme (det totale støttebeløb afsat per emne) og finansiering:
Fra 2026-2027: 35,5 mio. euro til Innovation Development Fund, hvoraf 96,5% skal viderefordeles som engangsbevillinger til udvalgte projekter.
EU-midler tildeles direkte til IDF uden konkurrenceproces på grund af fondens særlige ekspertise og kendskab til Ukraines forsvarsbehov.
Fund to Accelerate Supply chain Transformation (FAST)
Et finansielt instrument, der skal styrke forsyningskæder ved at give især SMV’er og mindre virksomheder adgang til kapital til modernisering, skalering og teknologisk opgradering.
Støtte kan gives til projekter inden for følgende områder:
Målgruppe:
Primært SMV’er og mindre virksomheder.
Formål:
Fokus på at tilpasse og modificere civile produkter til militært behov. FAST bygger videre på DEF (Defence Equity Facility) og fokuserer på virksomheder i udviklingsfasen.
Krav:
FAST vil understøtte udviklingen, industrialiseringen eller produktionen af forsvarsteknologier indenfor de prioriterede områder.
Økonomisk ramme (det totale støttebeløb afsat per emne) og finansiering:
2026-2027: 100 mio. euro
FAST implementeres af Den Europæiske Investeringsfond (EIF). EU-midler kombineres med investeringer fra private og offentlige finansielle institutioner. EIF investerer i finansielle institutioner, som yder vækstkapital til forsvarsrelaterede SMV’er. Disse institutioner forventes at investere dobbelte af EU-investeringen i virksomhederne.
Development of a European Military Sales Catalogue
Udvikling af en sikker onlineplatform, der skal fungere som en central, digital markedsplads og således øge tilgængeligheden for europæiske (og Ukrainske) forsvarsprodukter og –teknologier.
Formål:
At synliggøre innovative forsvarsløsninger fra EU og Ukraine og understøtte anskaffelser ved at give medlemslande og associerede lande adgang til en fælles digital platform.
Økonomisk ramme og finansiering:
1 mio. euro
Platformen etableres og finansieres direkte af Europa-Kommissionen gennem en eksisterende rammeaftale.
Hvordan kan man som virksomhed komme i spil ift. støttemidlerne under EDIP-programmet?
EDIP-arbejdsprogrammet er blevet vedtaget i forbindelse med afstemning i programkomitéen den 24. marts 2026. Arbejdsprogrammet blev offentliggjort den 30. marts kan ses på EU Funding and Tenders portalen, hvor processen for ansøgninger vil fremgå.
Kommissionen har lagt undervisningsvideoer (tutorials) op på EU-sitet til de virksomheder og videns institutioner, der ønsker at vide hvordan de kan komme i spil ift. de forskellige projekter.
FMI orienterer også nærmere, når der er nyt.
Den 12. maj afholdes CAP Info Day (Capability, Armament and Planning) i regi af EDA (European Defence Agency), Rue des Drapiers 17-39, B-1050 Ixelles/Bruxelles, Belgien.
Der tages forbehold for eventuelle fejl, mangler eller ændringer i indholdet.