FMI kronelogo

 

Hvordan påvirker FMI’s proaktive tilgang til leverandør- og kontraktstyring dine eksisterende og fremtidige aftaler?

 

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) inviterer i samarbejde med brancheorganisationen til en fokuseret og fysisk temadag. Her dykker vi ned i de specifikke kontraktuelle krav, processer og nye tiltag, der sætter rammerne for samarbejdet med det danske forsvar. Eventet er for dig, der driver forhandlinger og har det daglige ansvar for din virksomheds kontraktstyring og compliance.

 

Direktøren for FMI, Per Pugholm Olsen, indleder dagen, hvorefter du får mulighed for at møde FMI’s Contract Management afdeling og høre mere om den praktiske håndtering af samarbejdet med leverandører.

 

Du får bl.a. indblik i:

 

  • Proaktiv kontraktstyring: FMI’s strategiske tilgang til leverandørstyring, og hvad det kræver af din organisation.
  • Kontraktrevision: Forstå kontrolmekanismerne og hvordan I sikrer compliance.
  • Kvalitetsledelse i anskaffelser: FMI’s forventninger til kvalitetssikring i hele leverancekæden.
  • Operationelle krav: Gennemgang af nye krav til emballering og krav til fakturering.
  • Kommerciel risikostyring: Håndtering af reklamationer og opkrævning af bod ved leveringsforsinkelse.

 

Direkte dialog og netværk: Mød FMI’s Contract Managers ansigt til ansigt

 

Da eventet afholdes fysisk, får du en unik mulighed for at sparre direkte med FMI’s Contract Managers. Tag dialogen i pauserne, stil de svære spørgsmål, afklar gråzoner, og netværk med andre professionelle i branchen.

 

Uanset om din virksomhed allerede er etableret leverandør til Forsvaret, eller I strategisk overvejer at byde ind på kommende udbud, giver denne dag dig den nødvendige indsigt direkte fra Forsvaret.

 

Tilmeld dig nu og styrk jeres position som strategisk partner for Forsvaret: Tilmelding Contract Mangement temadag 

 

Sammen sikrer vi fundamentet for de danske soldaters kampkraft.

 

Vær opmærksom på at arrangementet er på dansk.