Materiel
It og cyberområdet
På DALO Industry Days 2025 fremhævede Forsvarsakademiets forsker Daniel Møller Ølgaard, at erfaringerne fra Ukraine-krigen og fokus på AI og netværkssystemer ændrer billedet af fremtidens kampplads.
AI er ikke autopilot—det er beslutningsstøtte. Fremtidens kampplads kræver netværk, der kan samle, sortere og dele data i realtid på tværs af domæner—med mennesket i loopet for at modvirke automation bias og sikre ansvarlig anvendelse.
Af Jan Schelbech, FMI KOM
Krigen i Ukraine prægede udstillingsgulvene. Udstillere og fagfolk diskuterede konkrete erfaringer fra fronten i Østeuropa.
Ifølge adjunkt, ph.d. og teknologiforsker Daniel Møller Ølgaard fra Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet er det især tilstedeværelsen af eksisterende systemer på markedet – og i mindre grad nye løsninger – der afslører Ukraine-krigens aftryk.
”Meget af det materiel, man ser på messen, er ofte stadig legacy-systemer. Nye teknologier som kvante, space og AI fylder meget lidt fysisk på messen. En undtagelse er droner – droner er overalt,” konstaterer han.
Droner er overalt—det afgørende bliver forbindelserne. UAS er nu standard på kamppladsen. Gevinsten opstår, når sensorer, C2-systemer og effekter hægtes på samme sikre datanet—så efterretning kan omsættes til handling hurtigt og ansvarligt.
Krigens lektier ses også i historierne ved standene, hvor et voksende antal ukrainske virksomheder deltager.
”For virksomheder er det et kvalitetsstempel at være ‘testet i Ukraine’,” som han siger.
Budskabet om “Defend Europe” viser, at europæiske nationer vil bygge egen teknologisk selvforsyning på baggrund af krigserfaringerne .
Et tydeligt træk ved årets messeudstillinger er fokus på hardware. Daniel Møller Ølgaard understreger, at fremtidens militærteknologi i stigende grad handler om netværksbaseret data på alle niveauer og mindre om tunge platforme.
”Grundlæggende bliver software afgørende – meget mere end i dag. Vi har masser af sensorer, udfordringen er at dele og beskytte data, flytte det trådløst mellem enheder og skabe overblik over store datamængder,” forklarer han.
Mange håber, at kunstig intelligens kan hjælpe med datahåndteringen, men det kræver infrastruktur og operatøruddannelse.
”Vores største udfordring bliver at forbinde enhederne og skabe synergi – gå fra platformstænkning til netværkstænkning. Multidomæne-operationer kræver, at f.eks. et F-35-fly kan tale sammen med en fregat og andre enheder,” påpeger han.
Fra platforme til netværk. Meget materiel er legacy, men kan løftes via modulær integration, beskyttet dataflow og fælles standarder. Den, der kan koble gamle og nye systemer hurtigt og sikkert, vinder tempoet i beslutningskæden.
Også internationale analyser peger i samme retning. Et nyt studie fra RAND fremhæver, at AI ved at ”syntetisere og fortolke enorme mængder data” kan ”significantly improve decisionmakers’ understanding of the battlespace”, som der står i analysen. Læs rapporten her.
Daniel Møller Ølgaard advarer om, at automatisering ikke må ske ubundet. I takt med, at beslutningsstøtte-værktøjer og autonome systemer glider ind i føringskæderne, opstår spørgsmål:
Menneske + maskine = overblik. Den stærkeste kapacitet er veluddannede operatører med robuste værktøjer. Uddannelse, træning og kritisk tænkning skal følge med teknologien—så kernekompetencer bevares, når systemer fejler.
”Hvordan undgår vi tab af færdigheder ? Hvordan sikrer vi, at soldater stadig kan løse opgaver manuelt, hvis værktøjerne svigter? Der er tillids- og kompetenceudfordringer: Hvordan stoler en soldat på en autonom enhed kontra sin kammerat?” spørger han retorisk og fortsætter:
”Dynamikker mellem menneske og maskine er svære at forudse. Vi må integrere ny teknologi effektivt og ansvarligt,” siger han.
Daniel Møller Ølgaard understreger, at soldaternes selvtillid er afgørende: ”Soldater vil ikke føle sig trygge ved at gå i krig med redskaber, de ikke kan stole 100 procent på. Derfor er uddannelse og ansvarlig anvendelse centralt,” slår han fast.
”Soldater skal stadig kunne planlægge og kæmpe manuelt, når systemer svigter. Det stiller store krav til uddannelsen,” pointerer han.
Når det gælder Danmark, ser Daniel både fordele og faldgruber. En klar styrke er det høje uddannelsesniveau blandt officerer, befalingsmænd og soldater.
”Vi har højt uddannede officerer – det er en styrke,” understreger han. Som lille, velorganiseret nation med begrænsede budgetter har Danmark en komparativ fordel i dygtigt personel og planlægningstid.
”Vi er ikke i krig, så vi har planlægningstid, noget Ukraine ikke har,” påpeger han.
Daniel Møller Ølgaard advarer samtidig mod at ensrette træningen:
”Vi må ikke industrialisere uddannelsen så meget, at vi mister kritisk tænkning. Vi skal være omstillingsparate og agile,” siger han.
Endelig minder han om, at man ikke kan bygge fremtidens krigsførelse ved at projicere nutiden.
”Teknologi forandrer, men man skal ikke kun tage udgangspunkt i nutidens krig. Ukraine er et vigtigt erfaringsfelt, men man skal ikke lineært fremskrive nutiden. Forestillingsevne er nødvendig for at tænke radikalt anderledes,” siger han.
I praksis kan Danmarks rolle blive at fokusere på hurtig integration af ny teknologi via fleksible, veltrænede styrker. Daniel afslutter interviewet med optimisme:
”Det vigtigste er dygtige soldater, der kan bruge teknologien effektivt og ansvarligt. Danmark kan ikke købe det absolut nyeste overalt, men vi kan uddanne folk til at integrere teknologi hurtigt. Det kan blive vores komparative fordel,” slår han fast.