[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse]

Anskaffelsen indeholder blandt andet sonarer, sonarbøjer og torpedoer samt forberedelse af helikopterne til ASW-rollen, opdatering af SEAHAWK-simulatoren, træning af besætning og teknikere, støtteudstyr, reservedele med mere. Anskaffelsen sker som en Foreign Military Sales-case (FMS) med US Navy.


Sonarbøje på US Navy MH-60R SEAHAWK.

De danske SEAHAWK-helikoptere er allerede forberedt til sonarudstyr og torpedoer, hvorfor selve modifikationen af helikopterne til ASW-rollen er begrænset og primært omfatter en softwareopdatering. Uddannelsen ved US Navy og opdateringaf SEAHAWK-simulatoren forventes påbegyndt i 2022. Selve ASW-udstyret og torpedoerne forventes leveret i perioden 2023-2026.


Sonarbøje launcher på en US Navy MH-60R bliver opladet med sonarbøjer.

Med indgåelsen af FMS-cases på ASW-udstyr til SEAHAWK-helikopterne vil Forsvaret kunne opstille en helt ny og effektiv kapacitet til anti-ubådskrigsførelse.