[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse]

Udsendelse af flyet vil være muligt fra 2. kvartal 2019 og kontrakttillægget dækker periodevise udsendelser af et fly i resten af hovedkontraktens løbetid. Tillægget til kontrakten er indgået på baggrund af regeringens ønske om, at forstærke det danske FRONTEX-bidrag på flere områder – herunder flyovervågningen.

Kontrakten om leasing af de to fly blev oprindeligt indgået af FMI i 2014 med en varighed på fem år, og de to fly blev operativt implementeret primo 2016.
Flyene er leaset fra CAE Aviation i Luxembourg. Firmaet udfører selv et antal observationsopgaver, der er outsourcet fra forskellige statsmagter, herunder FRONTEX-operationer.
CAE Aviation kan således også understøtte udsendelse af et dansk hjemmeværnsfly.

Begge fly opgraderet

Hjemmeværnets to fly er af typen Britten-Norman BN-2N ISLANDER. De er identisk udrustede med 15 tommer FLIR-kamera (Forward-looking infrared) af typen MX-15, moderne missionskonsoller samt video-downlink og Irridium satelitkommunikation. Begge fly blev i forbindelse med leveringen til Hjemmeværnet opgraderet med moderne glascockpit, vejrradar og et antal identifikationssystemer.