[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse]

Under F-35 partnerskabet deltager danske virksomheder i konkurrence med virksomheder i andre partnerlande om at vinde ordrer til eksempelvis produktionen og vedligeholdelsen af kampflyet. I den forbindelse har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) oprettet et industriområde, dedikeret til at give virksomhederne information om aktuelle anskaffelser.

Danske virksomheder har således nu bedre mulighed for at se, hvordan processen for anskaffelser relateret til Danmarks nye Kampfly F-35 foregår, samt hvilke aktuelle anskaffelser, der er i gang.

Det skal understreges, at processen for anskaffelser i F-35 Kampfly-regi ikke må forveksles med en traditionel anskaffelsesproces i FMI.

Al henvendelse vedrørende anskaffelser relateret til F-35 skal rettes til F-35 Kampflyprogram: FMI-KTP-NFP@FIIN.DK.