[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse]

Anskaffelsen omfatter 400-500 taktiske (militære) lastbiler og 300-400 civile lastvogne. Leverandøren er Scania Danmark A/S og leveringen af de civile last- og tankvogne forventes at begynde i 2017, mens de militære lastvogne forventes leveret medio 2019.

De nye lastvogne skal imødegå Forsvarets fremtidige krav til integration af militært kommunikationsudstyr, våben og andre systemer samt fremme en standardisering af koncernens lastvognsflåde. Aftalen dækker således også mere specialiserede køretøjer som tankvogne til helikoptere og køretøjer til at transportere pansrede bæltekøretøjer. Det forventes, at den øgede standardisering og modulbaserede omskiftelige lad vil medføre en reduktion af den samlede lastvognsflåde.

Den endelige underskrivelse af kontrakt afhænger dog af en videre godkendelse i Finansudvalget.

  • Læs mere her