Klima/miljø

I FMI har vi som offentlig indkøbsorganisation en forpligtelse til at vurdere og i mulig grad indarbejde klima- og miljøhensyn i vores anskaffelser. Vi ønsker at yde vores til indfrielsen af de politiske målsætninger, f.eks. Klimaloven. Den løbende forringelse af vores klima- og miljø er en alvorlig trussel for samfundet, som FMI skal tage højde for i vores indkøb, ligesom forsyningssikkerhed og robusthed.

I Forsvarsministeriets Indkøbspolitik er det fastlagt, at miljø- og energihensyn skal inddrages på lige fod med andre parametre såsom kvalitet, pris, brugerhensyn, operative behov og interoperabilitet. I FMI har vi derfor en systematisk tilgang til klima- og miljøhensyn i anskaffelser, hvilket betyder, at vi har taget stilling til hvilke typer anskaffelser der er omfattet af klima/miljøindsatsen, dvs. skal vurderes i forhold til deres klima- og miljøpotentiale.

Det er samtidig afgørende for os, at det nødvendige materiel og tjenesteydelser indkøbes i rette kvalitet og til rette tid. Dette er en vigtig og nødvendig præmis for FMI’s klima- og miljøarbejde.

FMI foretager årligt en stor mængde forskelligartede anskaffelser og vi har valgt at fokusere klima- og miljøindsatsen, således at vi fokuserer vores ressourcer på de anskaffelser, hvor vi generelt ser det største potentiale. Derfor er det ikke i alle vores indkøb, at der bliver stillet klima- og miljøkrav ligesom det heller ikke er alle typer af indkøb, hvor der i det hele taget foretages en konkret klima- og miljøvurdering. Således har beløbet for indkøbet betydning, samtidig med eksempelvis hastighed mv. Nedenfor beskrives den fulde proces for, hvordan vi arbejder med klima og miljø i vores anskaffelser, men den vil ved visse anskaffelsestyper være nedskalleret ud fra vores risikovurdering, hvilket betyder, at nogle faser enten slet ikke gennemføres eller kun gennemføres delvist.

Overordnet består klima- og miljøarbejdet i vores anskaffelsesproces af følgende faser: 

Klima/miljøvurdering – inden underskrift

Når vi i FMI starter en anskaffelsesproces, der er omfattet af klima/miljø-indsatsen, laver vi en vurdering af potentialet for klima- og miljømæssige tiltag, og beslutter på den baggrund det videre forløb. Hvor der vurderes et potentiale, vil der, så vidt det er muligt, ske en markedsafdækning og der vil indgå krav om klima- og miljøhensyn i kontrakten. Du kan læse mere om de krav vi stiller i afsnittene ”Hvilke typer klima-og miljøkrav stiller FMI?” og ”Tilgang til klima- og miljøkrav” nedenfor.

Hvis du bliver inddraget i en markedsafdækning for en anskaffelse er det væsentligt, at du kommer med reelle og fyldestgørende tilbagemeldinger på, hvad der er muligt for din virksomhed at leve op til på klima- og miljøområdet.

Opfølgning – efter underskrift

Når en kontrakt, som indeholder klima- og miljøkrav, er trådt i kraft, følger vi op på, om vores leverandører lever op til klima- og miljøkravene. Det sker ud fra en risikosegmenteret tilgang, således at ressourcerne bruges, der hvor de vurderes bedst anvendt og hvor vi ser størst risiko. Du skal således være forberedt på, at du som leverandør løbende i aftaleperioden vil blive spurgt ind til, hvordan du lever op til klima- og miljøkravene i din aftale.

I FMI er vores anskaffelser meget forskellige og derfor tager vores klima- og miljøkrav udgangspunkt i den konkrete anskaffelse, og de dertilhørende omstændigheder. Kravene tager udgangspunkt i vores vurdering af klima- og miljøpotentialet – dvs. en vurdering af hvorvidt det er muligt at realisere eller fremme reelle klima- eller miljø-forbedringer, givet de praktiske og teknologiske muligheder, udbuds- og forsyningssituationen osv. Potentialet for klima- og miljøforbedringer kan findes mange forskellige steder: I nogle anskaffelser sker den største belastning i udvinding af råmaterialer eller produktionen af varer, mens den største belastning for andre er i driftsøjemed eller ved bortskaffelsen.

Med grundlag i potentialevurderingen, vores kendskab til de mulige klima- og miljø-krav fra vores andre anskaffelser og vores generelle markedskendskab, foretager vi, når muligt, en markedsafdækning. Formålet er at få indsigt de potentielle leverandørers eksisterende klima- og miljøarbejde på de relevante områder, såvel som muligheden for og omkostningen ved at opnå de påtænkte klima- og miljøpotentialer.

Kravene vi stiller kan både være minimums-, kontrakts-, evaluerings-, og innovations-krav. Vi vælger kravtypen ud fra potentialernes væsentlighed i den givne anskaffelse, i hvilken grad det potentielle leverandørfelt vurderes at kunne efterleve kravene, og hvor godt vi kan definere og efterprøve kravene. I visse sammenhænge stiller vi krav som først skal indfries senere i kontrakten, da det f.eks. kan forudsætte et længerevarende arbejde fra leverandørens side for at sikre opfyldelse. 

For at gøre det nemmere for vores (fremtidige) leverandører at sikre opfyldelse af klima- og miljøkravene, arbejder vi på at udvikle generiske krav på nogle områder, som går igen i FMI’s anskaffelser. Dette gælder eksempelvis krav til den emballage, der anvendes i forbindelse med leverancer til FMI.

Vi tager udgangspunkt i værdikædekæden og har nødvendigheden af en omstilling til en mere cirkulær økonomi for øje, hvilket betyder, at der er nogle generelle principper, som gør sig gældende ved de fleste indkøb og klima- og miljøkravene hertil. Vi arbejder ud fra en væsentlighedsvurdering, hvor der lægges vægt på, om et forhold udgør en stor del af den samlede belastning eller er særligt problematisk.

• Råmaterialer: Mange råmaterialer kan være forbundet med alvorlige klima- og miljømæssige udfordringer – dels for endelige materialer (såsom metaller) i udvindingsprocesserne, og dels for fornybare materialer (såsom træ) i dyrknings- og høstprocesserne. Hvor råmaterialerne har væsentlig betydning for en anskaffelse, dvs. hvor en anskaffelse involverer store mængder af én type råmateriale eller involverer materialer, der er særligt belastende under dyrkning eller udvinding, vil vi derfor overveje krav til råmaterialerne, herunder anvendelse af genanvendte materialer såsom genanvendt metal eller plast.
  
  
• Produktionsprocesser: Produktionen af varer kan være forbundet med et betydeligt forbrug af ressourcer samt udledning af drivhusgasser og andre former for forurening. Produktionsprocesserne kan således have stor betydning for en anskaffelses samlede klima- og miljøbelastning. Vi vil derfor overveje krav til produktionsprocesserne, hvor de har væsentlig betydning for anskaffelsens kli-ma- og miljøbelastning, f.eks. krav til begrænsning af udledninger til luft og vand eller til reduktion af spild og affald i produktionen.
  
  
• Anvendelse og efterbrug: En stor del af en anskaffelses samlede klima- og miljøbelastning kan reduceres, hvis produkter holder længere og i højere grad kan vedligeholdes, repareres, genbruges eller genanvendes. Det er derfor relevant allerede ved indkøbet at understøtte, at produkterne bevarer deres værdi så længe som muligt og kan indgå i nye kredsløb efter endt brug. Vi vil derfor overveje krav til levetid og efterbrug, hvor det har væsentlig betydning for anskaffelsens klima- og miljøbelastning, herunder eksempelvis krav til længere levetid, garantiperioder, adgang til reservedele og opdateringer, muligheder for vedligeholdelse og reparation, dertil tilgængelighed af manualer og anden relevant information, samt design for adskillelse (design for disassembly).
  
  
• Energi: Energiforbruget kan både have betydning for klima- og miljøbelastningen i forbindelse med produktionen af et produkt og i forbindelse med dets anvendelse. I produktionsprocessen kan valg af energikilde eksempelvis have betydning for udledningen af drivhusgasser, mens energiforbruget under anvendelse kan udgøre en væsentlig del af den samlede belastning, fx for IT-udstyr eller transport. For transport kan det eksempelvis være relevant at se på energiforbruget og typen af drivmiddel på tværs af transportmidler som landkøretøjer, skibe og fly. Vi vil derfor overveje krav til energiforbruget, hvor det har væsentlig betydning for anskaffelsens klima- og miljøbelastning, herunder krav, der fremmer anvendelse af vedvarende energi i produktionen samt energieffektive løsninger med et lavt energiforbrug under anvendelse.
  
  
• Kemi: Kemiske stoffer indgår i mange produkter og produktionsprocesser og kan, afhængigt af deres egenskaber og anvendelse, være skadelige for både miljø og mennesker. Der er særligt potentiale for at reducere miljø- og sundhedsbelastningen ved at begrænse stoffer med eksempelvis hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller miljøskadelige egenskaber, som kan forekomme i fx tekstiler, rengøringsmidler, maling eller elektronik. Vi vil derfor overveje krav til kemikalier, hvor de har væsentlig betydning for anskaffelsens miljø- og sundhedsbelastning, herunder krav, der begrænser anvendelsen af kemikalier med skadelige egenskaber, og hvor det er muligt, helt undgår anvendelsen af sådanne stoffer.
  
  
• Certificeringer og dokumentation: Med henblik på at sikre, at varer og ydelser faktisk lever op til klima- og miljøkravene, kan vi også stille krav til tredjeparts-verificerede certificeringer og dokumentation. Det kunne eksempelvis være miljømærker, som verificerer, at en given vare består af genanvendt materiale el-ler økologisk dyrket råmateriale, eller dokumentation fra tredjepart om, at vores leverandør har benyttet energi fra vedvarende kilder under produktionsprocessen. Det kunne også være en certificering for, at leverandøren arbejder med miljø- eller energiledelsessystemer, med henblik på at understøtte opmærksomheden på klima- og miljøpåvirkninger.

Ovenstående er eksempler på områder, som vi stiller krav til i forbindelse med vores anskaffelser. Det vurderes dog, som nævnt, altid individuelt, hvorvidt et givent krav er relevant for den konkrete anskaffelse, samt hvorvidt kravet er muligt, givet FMI’s behov samt de praktiske og teknologiske muligheder, udbud på markedet, forsyningssituationen mv.

Desuden er det essentielt at have for øje, at ovenstående klima- og miljøpåvirkninger er ét ud af flere parametre – herunder særligt operative behov – som der skal tages hensyn til. Dette kan du læse mere om i boksen "Bæredygtighed og operative hensyn" her på siden.

På baggrund af støt stigende mængder af emballageaffald har EU i Forordningen om emballage og emballageaffald sat mål om at undgå unødvendig emballage og fremme genbrug og genanvendelse af emballage, for dermed at bidrage til en cirkulær økonomi og klimaneutralitet i 2050. Forordningen indeholder blandt andet mål om at medlemsstaterne gradvist skal reducere mængden af produceret emballageaffald per indbygger samt mål om at opnå en genanvendelsesrate på 70% for alt emballageaffald i 2030. 
Emballageforordningen sætter desuden en lang række konkrete krav til den emballage, der sættes på markedet, og de logistiske systemer der anvender emballage. Kravene påvirker både producenter af emballage, leverandører der introducerer emballage på det europæiske marked, og organisationer, som indkøber og anvender emballage.

I lyset af dette har vi i FMI undersøgt vores egen emballagehåndtering i hele værdikæden – fra indkøb af varer, modtagelse og håndtering på depoterne, intern distribution og frem til affaldshåndtering og genanvendelse. Når vi modtager varer fra vores leverandører, leveres disse i en bred vifte af emballagematerialer, ofte med overemballering, hvor varer sendes i flere lag emballage, og der bruges mange forskellige typer fyldmaterialer. Det resulterer i betydelige affaldsstrømme, hvor især plast og pap udgør store fraktioner. Med udgangspunkt i undersøgelsen er der identificeret gode muligheder for at øge cirkulariteten, både gennem en optimering af vores egne processer og ved at stille krav til vores leverandører om leverancernes emballering.

For at bidrage til målene om at reducere mængden af emballageaffald, understøtte at vores leverandører kan leve op til emballageforordningens krav, samt understøtte bæredygtigheden i Forsvarets interne håndtering af emballage, har vi udarbejdet en række bæredygtighedskrav, som fremover inkluderes som standardkrav til kontrakter med FMI. 

Du kan læse mere om kravene i afsnittet ’Krav om mere bæredygtig emballage’ nedenfor.

Vores krav om bæredygtig emballage tager udgangspunkt i EU’s Emballageforordning og er udviklet med det formål at understøtte vores leverandørers overholdelse af forordningens krav (se også ovenstående afsnit ’Bæredygtig emballage i EU og i FMI’). 
Kravene bygger desuden på affaldshierarkiet fra EU’s Affaldsdirektiv og handler om, at emballagen skal udformes med henblik på at minimere ressourceforbrug, affaldsmængder og miljøbelastning – selvfølgelig under den forudsætning, at produkterne er tilstrækkeligt beskyttet under transport, håndtering og oplagring.

Kravene om bæredygtig emballage handler blandt andet om at

• minimere mængden af anvendt emballage, eksempelvis ved kun at anvende op til to lag af emballage,
• reducere ’tom luft’ i emballage og dermed reducere spild af lagerplads og transport,
• forbedre genanvendeligheden af emballage og de relaterede materialestrømme, eksempelvis ved undgå plasttape i papaffald,
• øge andelen af genanvendt materiale i emballage, eksempelvis ved krav om indhold af genanvendt pap og plastik,
• begrænse farlige stoffer i emballagen, og at
• understøtte intern cirkulering af emballage, eksempelvis gennem krav til at varer leveres i genanvendelige kasser.

Ved hjælp af disse krav til mere bæredygtig emballage, kan vi og vores leverandører bidrage til at reducere både forbruget af materialer og belastningen fra transport. Krav om mindre emballagemængder, øget genanvendelighed og mindre tom luft i emballagen understøtter en mere effektiv anvendelse af ressourcer og gør det lettere at holde materialer i kredsløb. Samtidig kan mindre emballage reducere behovet for transport og dermed udledningen af drivhusgasser. På den måde skal kravene til emballage understøtte en mere cirkulær økonomi og dermed bidrage til bedre klima og miljø.