Materiel
It og cyberområdet
Som kemiingeniør i FMI er du med til at indkøbe, kontrollere og analysere materialer, der skal opfylde de unikke krav og behov, der findes i forsvaret.
Sophie, kemiingeniør og eksplosivstofinspektør i FMI.
Kemiingeniørens arbejdsplads er Forsvarets Laboratorium, som ligger på den tidligere Flyvestation Værløse. Kemiingeniøren kan varetage to forskellige roller i sit virke:
Den ene rolle er som laboratoriekemiker, der er med til at facilitere udførelsen af et bredt spektrum af kemiske analyser for hele forsvaret. Disse omfatter bl.a. kontrol af olier, smøremidler og brændstoffer, driftskontrol af galvaniske bade, test af polymerer, eksplosivstoffers stabilitet, kvalitetskontrol af flydende oxygen samt metalanalyser. Du vil have stor indflydelse på udvælgelsen af de nødvendige analysemetoder og instrumenter.
I den anden rolle er du teknisk specialist (subject matter expert) på dit fagområde, og rådgiver om anvendelse af materialer og tilhørende procesudstyr. Du har en stor rolle i anskaffelser af materialer inden for dit fagområde, hvor du bl.a. giver teknisk input til markedsundersøgelser, udarbejdelse af kravspecifikationer, evaluering af tilbud samt implementering af de indkøbte materialer.
En hverdag med mening
Hos FMI kommer du til at arbejde for mere end en bundlinje. Alle vores arbejdsopgaver og arbejdsgange er styret af det større formål: Vi passer på Danmark og beskytter vores samfund. Du kommer til at bruge din faglighed til at træffe vigtige beslutninger. Det kræver, at du tager ansvar og arbejder dedikeret. Til gengæld føles det vigtigt og giver mening - hver dag.
Vi værdsætter, at vores medarbejdere er hele mennesker med et liv uden for kontoret, og vi forventer ikke, at du arbejder 50 timer om ugen. Du får en 37 timers arbejdsuge, inkl. betalt frokostpause. Vores arbejdstid ligger som reglen i tidsrummet 8.00-15.30, men individuelle og tilpassede aftaler mhp. work-life balance er mere reglen end undtagelsen. Vi er en fleksibel arbejdsplads, når det gælder mødetider, fridage, hjemmearbejdsdage og afspadsering.
Du får indflydelse på dine arbejdsopgaver inden for din faglighed. Vi tror på at løfte i fælleskabet, og styrker vores samhørlighed ved at praktisere de gode arbejdsrelationer på arbejdspladsen.
I FMI har du i høj grad mulighed for at udvikle og udfordre dig selv – ja, vi forventer det faktisk af dig. Derfor tilbyder vi dig også videreuddannelsesforløb og kurser, så du kan kompetenceudvikle dig selv og kontinuerligt holde dig fagligt opdateret inden for dit felt.