Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Fra F-16 til F-35 | Anskaffelsen er i gang

F-16 til F-35 | Anskaffelsen er i gang

Den 9. juni blev der derfor indgået en aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre om anskaffelse af nye kampfly til erstatning for de nuværende F-16 fly.

Varetagelse af danske interesser og NATO-forpligtelser

Anskaffelsen fortsætter Danmarks nuværende operative kapacitet inden for kampfly og sikrer, at Danmark fortsat har handlefrihed og evnen til at hævde dansk suverænitet, at kunne indsættes i internationale operationer på niveau med forpligtelserne i forhold til NATO’s krav og ultimativt bidrage til NATO’s kollektive forsvar af dansk og allieret territorium.

Danmarks muligheder for som suveræn stat at varetage egen sikkerhed og danske interesser afhænger af Forsvarets evne til at opretholde fleksible og effektive kapaciteter, herunder kampfly.

Kampflyets opgaver bliver at bidrage til overvågning af dansk og tilstødende luftrum, afvisning af krænkelser af dansk luftrum samt forebyggelse af konflikter og krig.

 

”Government-to-Government”-proces

I perioden 2021 - 2026 anskaffer Danmark 27 nye kampfly med våben og udstyr.

Køb og salg mellem to regeringer

Anskaffelsen gennemføres i en såkaldt ”Government-to-Government”-proces. Det vil sige et køb og salg mellem to regeringer. Alternativet ville være et direkte køb ved kampflyproducenten (et såkaldt ”Direct Commercial Sale”).

Processen er valgt ud fra en antagelse om, at informationer fra en regering, der selv har anskaffet og anvender produktet, vil have den største grad af gyldighed.

Joint Strike Fighter-programmet

Danmarks nye kampfly er udviklet i et samarbejde (JSF-programmet) mellem ni partnerlande:

  • USA
  • Storbritannien
  • Holland
  • Italien
  • Tyrkiet
  • Canada
  • Australien
  • Norge
  • Danmark

 

Besøg JSF og/eller se video fra det danske bidrag herunder.

Anskaffelsesfakta

  • Antal/Type: 27 / F-35A 
  • Leverandør: Joint Strike Fighter Program 
  • Producent: Lockheed Martin
  • Tidsplan: 2021-2026
  • Lokation: Skrydstrup Flyvestation