Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Udsendelse af observationsfly til FRONTEX muliggjort

    Indholdsområde

     
    Nyheder 
    Hjemmeværnets observationsfly Britten-Norman BN-2N ISLANDER
    Hjemmeværnets leasede observationsfly af typen Britten-Norman BN-2N ISLANDER. 

    Udsendelse af observationsfly til FRONTEX muliggjort 

    Mandag 22. oktober 2018 underskrev Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) et kontrakttillæg vedrørende Hjemmeværnets to leasede observationsfly, der gør det muligt, at udsende et af disse fly til FRONTEX.

    25-10-2018 - kl. 14:55
    Udsendelse af flyet vil være muligt fra 2. kvartal 2019 og kontrakttillægget dækker periodevise udsendelser af et fly i resten af hovedkontraktens løbetid. Tillægget til kontrakten er indgået på baggrund af regeringens ønske om, at forstærke det danske FRONTEX-bidrag på flere områder – herunder flyovervågningen.

    Kontrakten om leasing af de to fly blev oprindeligt indgået af FMI i 2014 med en varighed på fem år, og de to fly blev operativt implementeret primo 2016.
    Flyene er leaset fra CAE Aviation i Luxembourg. Firmaet udfører selv et antal observationsopgaver, der er outsourcet fra forskellige statsmagter, herunder FRONTEX-operationer.
    CAE Aviation kan således også understøtte udsendelse af et dansk hjemmeværnsfly.

    Begge fly opgraderet

    Hjemmeværnets to fly er af typen Britten-Norman BN-2N ISLANDER. De er identisk udrustede med 15 tommer FLIR-kamera (Forward-looking infrared) af typen MX-15, moderne missionskonsoller samt video-downlink og Irridium satelitkommunikation. Begge fly blev i forbindelse med leveringen til Hjemmeværnet opgraderet med moderne glascockpit, vejrradar og et antal identifikationssystemer.

    Eksterne links