Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

FMI mødtes med Dansk Erhverv og CenSec

    Indholdsområde

     
    Nyheder 
    FMI-oplæg under arrangement med Dansk Erhverv og CenSec
    FMI-oplæg under arrangement med Dansk Erhverv og CenSec. Foto: FMI. 

    FMI mødtes med Dansk Erhverv og CenSec 

    I Børsens lokaler blev første skridt taget i retningen mod at øge Dansk Erhverv og CenSecs medlemmers kendskab til Forsvaret og FMI's anskaffelses- og udbudsprocesser.

    20-12-2019 - kl. 12:30

    Med udgangspunkt i både en forstærket indkøbspolitik samt Forsvarsministeriets "Open for Business"-strategi deltog repræsentanter fra FMI i starten af ugen - under overskriften "Bliv leverandør til Forsvaret" - i et relationsmøde med og afholdt af brancheorganisationen Dansk Erhverv og Center for Sikkerhedsinsdustrien i Danmark, CenSec.

    Open for Business-strategien har på et overordnet plan til formål at fremme dansk erhverv og dansk forsvarsrelateret industri generelt. Med den forstærkede indkøbspolitik er der ligeledes sat yderligere fokus på mulighederne for både mikro-, små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud.

    FMI deltog med adskillige oplæg

    Som Statens største indkøbsorganisation med omtrent 100.000 indkøb om året var det derfor naturligt, at repræsentanter ved både Forsvarets Industrikontor, Indkøbsdivisionen og F-35 Kampfly-programmet i FMI deltog som oplægsholdere. Følgende emner blev blandt andet behandlet på dagen:

    • Anskaffelses- og udbudsprocesser
    • Forsvarets Industrikontor
    • Samarbejde og dialog med Industrien (Open for Business)
    • Industriens muligheder i relation til dansk F-35 anskaffelser (Industripartnerskabet)
    • EU Forsvarsfond
    • Medfinansieringsordningen

     

    Under Industri her på fmi.dk kan man læse mere om ovenstående.

    FMI deltager på lignende vis løbende med relevante indlæg i tilsvarende arrangementer som andre branche- og netværksorganisationer afholder (eksempelvis FAD, CenSec, Naval Team Denmark m.fl.).