Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Den nye pistol er valgt

    Indholdsområde

     
    Nyheder 
    Forsvarets nye værnsfælles pistol - Sig Sauer P320 X-Carry | Klik for stort billede med FMI-logo
    Sig Sauer P320 X-Carry - klik på billedet for stort format. 

    Den nye pistol er valgt 

    Forsvarets nye pistol bliver Sig Sauer P320 X-Carry, og de første bliver leveret i begyndelsen af 2019.

    12-04-2018 - kl. 12:00
    Brugerne var helt enige. Sig Sauer P320 klarede sig ultimativt bedst i de mange test, som var en del af anskaffelsesprocessen af nye pistoler. Et udbud, hvor Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) netop i dag har meddelt Sig Sauer, via den danske agent CT Solution Aps, at de skal levere pistoler til Forsvaret.

    I alt fire pistoler var med i testen, og pistolerne blev testet under alle tænkelige forhold af brugere fra Specialoperationsstyrkerne, Militærpolitiet, Flyvevåbnet og Hæren. P320 var den klart bedste kandidat i den fire uger lange testperiode. Testprogrammet var udarbejdet af Hærens Kamp- og Ildstøttecenter (HKIC) i samarbejde med FMI, og bestod bl.a. af fejlfunktionstest, præcisionstest, skydning i mørke og på feltbane. Pistolen blev også testet af eksperter fra Direkte Skydende Våben (DSV) ved HKIC, som bl.a. lavede droptest, penetreringstest og præcisionstest.

    Leveres i 2019

    Der indkøbes pistoler i to versioner. En almindelig pistol samt en version til skjult bæring, og de skal erstatte alle pistoler i Forsvaret såsom Forsvarets M/49, der ofte går under navnet Neuhausen.

    Den nye P320 er en 9x19 mm StrikerFired pistol, hvilket betyder at den ikke har nogen hane, der kan gribe fat i udstyr, tøj, sløringsnet eller lignende. Den nye pistol har en væsentlig større magasinkapacitet og kan leveres med 21 skudsmagasin, hvorimod den gamle M/49 kun har plads til otte skud. P320 har mulighed for, at der kan monteres lyddæmper, taktisk sigtelaser, hvidtlys lygte og rødpunktssigte. Alt sammen er efterspurgte forbedringer, der i højere grad understøtter den danske soldats behov for en moderne pistol.

    Implementering

    Forud for implementering vil der ske uddannelse af udvalgte våbenmekanikere og skydeinstruktører. Planen for hvem der skal have den nye pistol er udarbejdet af Værnsfælles Forsvarskommando (VFK), men den detaljerede plan for hvilke enheder, der først skal have den nye pistol, udarbejdes senere.

    P320 forventes udleveret til alle enheder ved udgangen af 2019.

    Se video fra test af kandidaterne herunder (kilde: Forsvarets YouTube-kanal).

    FAKTA & KONTAKT

    Deltagere i udbuddet

    De 4 pistoler, der deltog i testen, var Beretta APX, Canik TP9 SF, Glock17 Gen 5, Sig Sauer P320.

    SIG SAUER P320 X-Carry

    • KALIBER: 9mm
    • ACTION TYPE: Semi-Auto
    • PIBELÆNGDE: 100 mm
    • SAMLET LÆNGDE: 188 mm
    • VÆGT: 760 g
    • MAGASIN: 17 eller 21 skud, afhængig af magasintype


    Kontakt

    Ved spørgsmål kontakt venligst

    FMI Presse
    Email: presse-fmi@mil.dk
    Tlf.: +45 7281 4041

    Download