Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Prækvalifikation i udbud af opmålingsbåde

Indholdsområde

 
Nyheder 
udbud opmålingsbåd
 

Prækvalifikation i udbud af opmålingsbåde 

Fem virksomheder har mulighed for at blive leverandør af nye opmålingsbåde

07-07-2017 - kl. 13:16
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse har i forbindelse med en anskaffelse af to stk. nye Opmålingsbåde (O-både) til Søværnet prækvalificeret følgende potentielle leverandører i den igangværende udbudsproces:

  • Weldmec Marine Ab
  • Pro-Safe A/S
  • Tuco Yacht Værft ApS
  • Alnmaritec Ltd.
  • Swede Ship Marine AB

Fokus på sødygtighed og lav dybgang

Materielanskaffelsen har til formål at erstatte de eksisterende søopmålingsfartøjer af typen O-1 og O-2 med to nye og større fartøjer, hvor der primært skal være fokus på sødygtighed og lav dybgang.

Da fartøjerne bliver større skal de ikke længere transporteres til og fra området på en trailer, men for egen kraft forlægge til operationsområdet.

Dette fokus giver dels en mere effektiv anvendelse af kapaciteten, da transport- og forlægningstiden bliver kortere. Det giver også en højere kvalitet af opmålingen, da fartøjet bliver større og derved mere stabilt i søen.

Det er planen, at de nye O-både med avanceret søopmålingsudstyr fra 2018 skal afløse de eksisterende ældre og udtjente enheder.