Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
FMI Industridag 2019 
Billede fra FMI Industridag 2018
Foto fra FMI Industridag 2018.

Invitation 

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indbyder hermed til FMI Industridag 2019.

Arrangementet henvender sig primært til danske virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af materiel til Forsvaret.

FMI Industridag er de sidste par år vokset betragteligt i antallet af deltagende virksomheder samt i antallet af besøgende, og FMI Industridag er i dag Danmarks største udstilling af materiel fra forsvarsindustrien.

Arrangementet finder sted ved:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Lautrupbjerg 1-5
2750 Ballerup

På FMI industridag har du mulighed for at møde chefer og tekniske sagsbehandlere fra FMI. Du vil også have mulighed for at møde forsvarsattachéerne fra de danske ambassader og de udenlandske forsvarsattachéer, som er akkrediteret til Danmark. Endelig vil du møde andre gæster fra Forsvaret og fra en række offentlige myndigheder med særlig interesse og tilknytning til den danske forsvarsindustri herunder bl.a. indkøbere fra Politiet samt repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen. Sidst men ikke mindst er det en enestående mulighed for at netværke med andre danske virksomheder med interesse for eller tilknytning til det danske forsvar.

Konferencedel med spændende og relevante emner

Sidste år blev der afholdt en række briefinger med emner af interesse for industrien. Som noget nyt i år har vi valgt udvide dette til en en konferencedel med en række spændende og relevante emner for industrien (se det særlige konferenceprogram). Konferenceprogrammet vil løbe over hele dagen parallelt med udstillingsdelen. Konferencedelen er bygget op i fem blokke med en række korte indlæg således, at det er muligt at tilvælge de emner, der har særlig interesse for netop din virksomhed.

Klik her for tilmelding. Tilmeldingsfristen er: Fredag 2. august 2019.

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Forsvarets Industrikontor:

Sidst opdateret 09-05-2019 - kl. 11:22

Interne links