Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Industri 
Lastvogne
FMI og Forsvaret planlægger investeringer på kort, mellemlangt og langt sigt.

Planlagte investeringer 

Den overordnede udvikling af forsvaret er beskrevet i forsvarsforliget.

Anskaffelser sker i samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) eller andre af FMI’s kunder fx de operative stabe, hjemmeværnskommandoen eller andre styrelser under Forsvarsministeriet.

Behovet kan opstå ved ændringer i forsvarets opgaver, når doktriner ændrer sig, på baggrund af erfaringer fra indsatte enheder, vedligeholdelse og nedslidning af materiel, øgede krav til operativ ydeevne eller den generelle teknologiske udvikling.

Skitserer investeringerne

Forventede materielinvesteringer og materieldriftsopgaver
Årligt udarbejder FMI en materielkapacitetsplan, der på kort, mellemlangt og lang sigt skitserer forsvarets planlagte investeringer.

Materielkapacitetsplanen offentliggøres som led i udmøntningen af den nationale forsvarsindustrielle strategi samt Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv "Open for Business".

Det er VFK, kunderne og FMI, der i samarbejde bliver enige om, hvornår en anskaffelse skal sættes i værk. Sammen med kunderne udarbejder FMI de krav, som forsvaret stiller til det nye materiel.

Markedet undersøges

Herefter går FMI i gang med at undersøge markedet, og der udsendes udbud. Det arbejde danner grundlag for den militærfaglige godkendelse af både FMI, VFK, kunderne og Forsvarsministeriet.

Når den militærfaglige godkendelse er til stede, bliver anskaffelserne optaget i finansloven, og der udarbejdes evt. aktstykker, der skal godkendes af Folketingets Finansudvalg.

Når en anskaffelse er nævnt direkte i et forsvarsforlig, eller hvis den har en særlig politisk eller strategisk interesse, så sker anskaffelsen via et aktstykke, som Folketingets Finansudvalg tiltræder. Hvis anskaffelsesprisen er over 60 millioner kroner, skal der under alle omstændigheder søges om bevilling via et aktstykke.

Sidst opdateret 11-09-2018 - kl. 11:20

Download

Eksterne links