Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Industri 
FMI's anskaffelsesmodel ved materielanskaffelser
FMI's anskaffelsesmodel ved materielanskaffelser.

Anskaffelser 

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er den myndighed i forsvaret, der indkøber materiel og tjenesteydelser for alle forsvarets myndigheder. Anskaffelserne er nøje tilpasset opgaverne, og sker i tæt dialog med vores kunder.

Materiel er et stort område, der blandt andet omfatter feltrationer, uniformer, våben, ammunition, udstyr til kommunikation, kampvogne, fly, helikoptere, skibe, radarer, pansrede køretøjer, personbiler og lastbiler mv..

Der er altså tale om alt det et moderne og effektivt forsvar har brug for, uanset om det er en planlagt investering eller et pludseligt opstået behov, for eksempel i forbindelse med deltagelse i internationale operationer.

Kan være akutte behov

Visse typer af anskaffelser tager lang tid at planlægge og gennemføre, alt imens andre gennemføres som hastesager. Det gælder, hvis der for eksempel er opstået et akut operativt behov, eller anskaffelsen har en væsentlig sikkerhedsinteresse. Dette særlige kendetegn er unikt for FMI som myndighed i forsvaret.

Fælles for alle anskaffelser er, at FMI skal efterleve de gældende regler, love og traktater i forbindelse med anskaffelserne. Derudover skal der være økonomisk hjemmel til anskaffelsen, eventuelt via et aktstykke.

På de underliggende sider kan du læse mere om, hvordan vi anskaffer materiel og tjenesteydelser efter de gældende regler som for eksempel udbudsdirektiverne og industrisamarbejdsreglerne.

Din indgang er Industrikontoret

Hvis du ønsker at handle med FMI skal du kontakte Forsvarets Industrikontor ved FMI. Kontoret er oprettet som indgang til forsvaret ved indledende eller uopfordret kontakt fra industrien.

Herefter giver Industrikontoret dig de oplysninger, du har brug for eller sætter dig i kontakt med den relevante fagperson.

Sidst opdateret 22-06-2017 - kl. 14:57

Relateret