Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Chefen for FMI på virksomhedsbesøg

Indholdsområde

 
 
 

Chefen for FMI på virksomhedsbesøg 

24-10-2019 - kl. 11:13
Chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har tirsdag 22. oktober gennemført virksomhedsbesøg ved tre virksomheder i Midt- og Vestjylland.
 
Som et led i Forsvarets – og her under FMI – samarbejde og dialog med forsvarsindustrien gennemfører chefen for FMI, generalløjtnant Flemming Lentfer, løbende besøg ved danske virksomheder for herigennem at opnå større viden og indsigt i, hvad danske virksomheder indenfor forsvarsindustrien kan tilbyde FMI og Forsvarsministeriets myndigheder.

Besøgende skal ses i sammenhæng med såvel Forsvarsministeriets ”Open for Business” strategi som FMI forstærkede indkøbspolitik, hvor sidstnævnte særligt fokuserer på bedre kendskab til små og mellemstore virksomheder inden for forsvarsindustrien.

Virksomhederne, der blev besøgt, var A/S Maskinfabrikken Rival i Skanderborg, Multicut A/S i Vildbjerg og Millpart A/S i Skjern.